Truet af klubpræsident: - Go fuck yourself

Der måtte et 'safeword' til, da Alan Hvedehave i 2013 skulle forhandle Mikkel Beckmanns exit hos APOEL med en truende cypriotisk klubpræsident. I podcasten 'Agenterne' tager Hvedehave lytterne med ind i mødelokalet

Sjette afsnit af 'Agenterne' er udkommet her til morgen.
Følg Fodbold

- Becks, du skal ud af det her, for det bliver et helvede.

Mikkel Beckmann skiftede i januar 2013 Superligaen ud med et udlandseventyr på eksotiske Cypern.

Et ophold, der seks måneder senere sluttede i et drama, der var som taget ud af en dårlig mafiafilm, fortæller Beckmanns daværende agent Alan Hvedehave i Ekstra Bladets fodboldpodcast, 'Agenterne'.

AGENTERNE

I Ekstra Bladets podcast 'Agenterne' åbnes døren til det lukkede maskinrum hos fodboldens magtfulde mellemmænd, spilleragenterne.

Maya Westander er vært, når nogle af landets mest markante agenter giver et indblik i de transfers, der står tydeligst i deres erindring.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

På toppen af karrieren

30-årige Beckmann kom til Cypern i storform.

Han havde om sommeren været med til at vinde FC Nordsjællands første mesterskab, og så scorede han i efteråret et af de bedste danske Champions League-mål nogensinde mod Juventus.

- Da han kom, var han flyvende. Han var ekstremt talentfuld og en lækker spiller, men også en, der var lidt en late bloomer, lyder det fra Hvedehave.

- Det var jo ikke, fordi det bare var pik og muskler det hele.

- Han var bygget fint, var ikke den hurtigste, men var super klog og orienteringsstærk, og så havde han bare to lækre fødder monteret, fortæller Hvedehave videre.

På den baggrund havde det cypriotiske tophold APOEL Nicosia udstyret Beckmann med en stor kontrakt. Og danskeren kom godt fra start under sydens sol.

Beckmann repræsenterede FC Nordsjælland fra 2011 til 2013. Under den periode fejrede han klubbens første mesterskab. Foto: Lars Poulsen
Beckmann repræsenterede FC Nordsjælland fra 2011 til 2013. Under den periode fejrede han klubbens første mesterskab. Foto: Lars Poulsen

Krævede lønnedgang

Mens Mikkel Beckmanns sportslige præstationer gik i en retning, så gik Cyperns økonomi i en anden.

Den græske gældskrise havde for alvor fået fat i landet, og ligeså havde den fat i hovedstadsklubben APOEL.

Og situationen betød, at APOEL ville have Beckmann ned i løn.

- Klubben kom og sagde prøv at hør, det er sgu ikke helt godt, han bliver nødt til at gå 45 procent ned i løn.

- Vi tager så derfra og siger 'det kommer ikke til at ske'.



- Der blev vi hurtigt enige om, at det var ikke et rart sted at være, hvis man ikke accepterede vilkårene.

Så Beckmann og Hvedehave blev enige om, at Beckmann skulle ud af kontrakten, og nu var missionen at få så mange lønkroner som muligt med fra Cypern.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Alan Hvedehave (til venstre) under FC Midtjyllands præsentation af Rafael van der Vaart i 2016. Foto: Claus Bonnerup
Alan Hvedehave (til venstre) under FC Midtjyllands præsentation af Rafael van der Vaart i 2016. Foto: Claus Bonnerup

Safeword: 'sort'

Beckmann og Hvedehave var lidt som 'Robin og Batman' beskriver Alan Hvedehave i 'Agenterne'.

Det betød, at de inden, de gik til forhandling med APOEL, havde en snak om, hvordan tingene skulle forløbe.

- Så sagde han 'du bliver nødt til lige at acceptere - lidt ligesom dem, der har et safeword - at når jeg siger 'sort', så er det, fordi du skal slappe af'.

Hvedehave og Beckmann trådte ind i forhandlingslokalet, hvor klubpræsidenten, en sikkerhedsvagt og et par andre sad klar.

- Præsidenten vælger at sidde med benene oppe på bordet, ryge en Cohiba-cigar, have sin Louis Vuitton-taske liggende.

- Vi snakker midt i en kæmpe recession, han har fuldstændigt misforstået opgaven, fortæller Hvedehave.

- Han er en B-film af en italiensk mafiaboss, der sidder og kører underlæben op og siger 'that's not gonna happen', sådan lidt godfather-agtig.

Stemningen blev hurtig presset, og da Hvedehave havde takket nej til samtlige tilbud, cyprioterne var kommet med, spidsede det til.

Artiklen fortsætter under billedet ...

12 kampe, to mål og to assists blev det til for Beckmann for APOEL. Foto: Privatfoto
12 kampe, to mål og to assists blev det til for Beckmann for APOEL. Foto: Privatfoto

- Så begynder de at true med, at 'så kan du også bare lade være med at spille, og vi kan vente to år med at give dig din løn'. 



- De sad decideret og truede med, at hvis vi ikke accepterede det, så blev det sådan. Så ville han bare ikke få løn.

På et tidspunkt mener Hvedehave, at de bliver usaglige.

- Nu gider jeg ikke på mere pis, lød det derfor fra agenten.

Beckmann bad ham om at slappe af, men det hjalp ikke synderligt.

- Så siger han 'sort' og så siger han 'sort, sort', så får den dobbelt sort. Der begynder jeg lidt at få haj-øjne og så siger han: ‘vi tager lige fem’, genfortæller Hvedehave.

'Mister Alan, come back'

Et par hidsige minutter senere vendte Hvedehave tilbage til forhandlingsbordet. Denne gang uden Beckmann, som de var blevet enige om, skulle blive ude.

- Vi skrev nogle tal ned på nogle lapper og sendte dem tur-retur, og så til sidst var vi 25.000 euro fra hinanden. Der nægtede jeg at give mig, fordi Becks havde deltaget med en stor portion.

- Til sidst sagde jeg 'Go fuck yourself', så rejste jeg mig op, pakkede mine ting sammen, og tænkte ‘hvornår stopper han mig’, fordi Beckmann skulle ud. Han skulle videre.

- Og de stoppede mig ikke.



- Da jeg så rammer to skridt inden døren, og der stadig ikke var sket noget, så tænker jeg 'fuck', så har jeg tabt den her.

Men pludseligt lød der en brummen fra præsidenten.

- Mister Alan, come back.

-

 Så satte vi os ned, og jeg fik dem til at skrive to checks, som var godkendt af banken, så det var real money.

Beckmanns klubkarriere

2003-2008 Lyngby BK
2008-2011 Randers FC
2011-2013 FC Nordsjælland
2013–2013 Apoel FC
2014-2015 IF Elfsborg
2015-2015 Hobro IK (karrierestop)

 

Efter opholdet på Cypern vendte Beckmann til svenske Elfsborg. Foto: Jens Dresling
Efter opholdet på Cypern vendte Beckmann til svenske Elfsborg. Foto: Jens Dresling

--------- SPLIT ELEMENT ---------

I sjette afsnit af 'Agenterne' fortæller Alan Hvedehave om de dramatiske forhandlinger med APOEL, en løgnagtig cypriotisk agent, der kostede Beckmann hanekammen og en tung Bip-test i Hobro.

Lyt med i toppen af artiklen eller i din fortrukne podcastapp.

Her finder du de seneste tre afsnit af 'Agenterne':

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt