Trumps største modstander strålede

Med sine to mål sendte Megan Rapinoe USA i VM-semifinalen, da amerikanerne slog Frankrig 2-1 i kvartfinalen.

Megan Rapinoe har vakt opsigt med sine udtalelser om Donald Trump. Men også på banen gør hun sig bemærket. Foto: Ritzau Scanpix
Megan Rapinoe har vakt opsigt med sine udtalelser om Donald Trump. Men også på banen gør hun sig bemærket. Foto: Ritzau Scanpix

Megan Rapinoe blev endnu en gang helten for USA, da amerikanerne fredag spillede sig videre ved VM i kvindefodbold.

Den amerikanske anfører scorede begge mål, da USA spillede sig i kvartfinalen, og gjorde det samme, da semifinalebilletten fredag blev sikret med en 2-1-sejr over Frankrig.

Amerikanerne, der er forsvarende verdensmestre, skal i tirsdagens semifinale møde England.

USA kom foran efter kun fem minutter mod Frankrig, da anfører Megan Rapinoe sendte et fladt frispark afsted fra venstre side. Bolden røg uberørt igennem feltet og endte til sidst i kassen til stor overraskelse for Sarah Bouhaddi i det franske mål, der var chanceløs.

Efter den chokstart kom Frankrig bedre med, og det lykkedes holdet at komme frem til et par muligheder, men skarpheden manglede.

Det gjorde den også for amerikanerne i resten af første halvleg, som sluttede 1-0.

I starten af anden halvleg bølgede spillet frem og tilbage. Såvel franskmændene som amerikanerne gjorde sig til foran mål, men det var sidstnævnte, der igen lykkedes med at få at scoret.

Tobin Heath blev med en flot stikning sendt i dybden. Den 31-årige midtbanespiller sendte bolden på tværs, og så dukkede Megan Rapinoe op bagest i feltet og sparkede USA på semfinalekurs.

Frankrig kæmpede videre, og i det 81. minut blev der reduceret til 1-2, da Wendie Renard headede et frispark et mål.

Det forblev dog lige ved og næsten for franskmændene, der til sidst kunne se USA avancere.

Se også: Stjernen nægter at møde Trump

Se også: Fodboldstjerne hader Trump: - Gør det aldrig igen

111 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere