72 eksperter slår fast: Pernille Harder er verdens bedste

Et panel bestående af 72 eksperter har valgt Pernille Harder til verdens bedste for avisen The Guardian

Pernille Harder høster store roser fra den engelske avis. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Pernille Harder høster store roser fra den engelske avis. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Den britiske avis The Guardian har kåret den danske landsholdsspiller Pernille Harder til verdens bedste kvindelige fodboldspiller.

Det er et dommerpanel bestående af 72 tidligere spillere, trænere og journalister fra hele verden, der har været med til kåringen.

Panelet har placeret Harder som sin favorit foran australske Samantha Kerr på andenpladsen og Norges Ada Hegerberg på tredjepladsen.

- Med sin evne til at stå op mod andre spillere, hendes tekniske dygtighed og hendes øje for mål er Harder nok den mest komplette kvindelige fodboldspiller i verden, skriver avisen.

Det er tredje år, at The Guardian laver listen med de 100 bedste kvindelige fodboldspillere. Sidste år blev Harder nummer to.

Også to andre danske landsholdsspillere er at finde på den fornemme liste.

Nadia Nadim er nummer 34 på listen, mens Sanne Troelsgaard ligger nummer 77.

Ved mandagens kåring af Ballon d'Or blev det til en andenplads for danskeren. Harder var kun seks stemmer fra nummer et, norske Ada Hegerberg.

Harder var blandt de største profiler, da Danmark sidste år vandt EM-sølv, og også i 2018 har hun været en bærende figur på landsholdet, som dog ikke formåede at kvalificere sig til næste års VM.

I en alder af 26 år har Harder allerede spillet 105 A-landskampe og scoret 53 mål.

På klubplan skiftede hun i begyndelsen af 2017 fra svenske Linköpings FC til tyske Wolfsburg, hvor hun har haft stor succes.

I sidste sæson var hun med til at vinde The Double med klubben og blev også ligaens topscorer.

Derudover nåede klubben i foråret frem til Champions League-finalen, der blev tabt til Lyon med 1-4 efter forlænget spilletid.

Harder scorede det tyske mål i finalen og blev nummer to på topscorerlisten i turneringen med otte træffere.

Se også: Afslørende video fra natklub: Premier League-stjerner helt væk på lattergas

Ada Hegerberg er den første kvindelige vinder af Ballon d'Or. Foto: AP Intl. fodbold - 4. dec. 2018 - kl. 08:56 Gallashow rystede hele verden: Nu taler hun om vært-skandalen

Ada Hegerberg blev første kvindelige Ballon d'Or-vinder. Foto: AP Intl. fodbold - 3. dec. 2018 - kl. 22:08 Skandale ved Ballon d'Or: Kan du twerke?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen