Absurd scene: Her flækker baneløber ny City-stjerne

Den kommende Manchester City-spiller Gabriel Jesus blev onsdag slagtet bag fra af en baneløber. Se den helt igennem absurde tackling her

Hvem siger, at velgørenhedskampe er kedelige og kun for sjov? Sådan behøver det ikke altid at være.

Det kan 'Årets Spiller' i Brasilien, det blot 19-årige, kæmpe angrebstalent og kommende Manchester City-spiller Gabriel Jesus bevidne. Han deltog nemlig i løjerne mellem de udvalgte hold Amigos do Jackson and Amigos do Valdiva onsdag aften i Brasilien.

Og her blev han langt fra skånet.

Midt under velgørenhedskampen blev stakkels Jesus nemlig slagtet bagfra, mens han var i løb med bolden. Men tacklingen var mere absurd end under normale omstændigheder, fordi det var en baneløber, der udførte den groteske tofodstackling. Godt det var i gummisko. For ellers var det ikke sikkert, brasilianeren havde rejst sig så hurtigt op igen.

Se den helt igennem absurde tackling af baneløberen øverst i artiklen.

Kort tid efter, at baneløberen havde sat sin vanvittige tackling ind, kom sikkerhedsfolk farende og fjernede tossen fra banen. Og så fortsatte spillet.

Gabriel Jesus i aktion for Brasilien mod Tyskland under OL 2016. Foto: AP
Gabriel Jesus i aktion for Brasilien mod Tyskland under OL 2016. Foto: AP

At Jesus er et talent af en vis kaliber understreges af, at han med tre scoringer under sommerens OL var med til at vinde turneringen for Brasilien. Samtidig var han med 12 ligascoringer i sæsonen med til at gøre Palmeiras til brasiliansk mester for første gang i 22 år. Den titel blev sikret for knap to uger siden.

Allerede inden OL- og mesterskabstitlen var Jesus solgt til City. Guardiola og co. betalte, hvad der svarer til knap 240 millioner danske kroner. Det er da også en sjat.

Så må vi håbe for Guardiola, at hans nye stjerne kommer helskindet til Manchester.

Intl. fodbold Benzema og Ronaldo sparker Real Madrid i VM-finalen

Superligaen Droppet AaB’er i Twitter-affære efter fyring: Her er forklaringen

Jan Mølby analyserer Pep Guardiolas start som manager i Manchester City. Foto: AP Sport Mølbys analyse: Sådan har Guardiola forvandlet Manchester City

18 kommentarer
Vis kommentarer