Agent: Derfor er Spelmann ude i den tyrkiske kulde

Martin Spelmann er som ventet ikke på holdkortet i Glenclerbirligi, men alt i alt får danskeren en god behandling i den tyrkiske klub

Den tidligere OB-fighter får ikke meget spilletid i Tyrkiet. Alligevel er han ved godt mod, fortæller hans agent, Michael Johansen. (Foto: Claus Bonnerup)
Den tidligere OB-fighter får ikke meget spilletid i Tyrkiet. Alligevel er han ved godt mod, fortæller hans agent, Michael Johansen. (Foto: Claus Bonnerup)

Rigtig mange danskere, der har spillet i tyrkisk fodbold, har tumultariske oplevleser at berette om fra det fodboldgale land, og den seneste i rækken er Martin Spelmann, der forud for denne sæson forlod OB til fordel for Genclerbirligi FC. I løbet af sine otte måneder i klubben har Spelmann haft fem forskellige trænere, og det er bestemt ikke dem alle, der har set noget stort lys i den danske Duracell-kanin.

Derfor trak det allerede i januar op til et klubskifte for Martin Spelmanns vedkommende, men han og agenten kunne ikke nå til enighed med klubben om en ophævelse af kontrakten. Derfor er han stadig på lønningslisten i Genclerbirligi.

Og han har det efter omstændighederne fint i Tyrkiet. Klubben har nemlig valgt ikke at gøre livet surt for ham, selv om han næppe har en fremtid på holdet.

- Det går sin gang for Martin i Tyrkiet. Han går til den hver eneste dag, og han gør, hvad han bliver bedt om. Han træner med førsteholdet, og selv om han ikke har spillet, har han været tæt på et par gange. I den seneste kamp blev han siet fra som den sidste mand, så han er ikke fuldstændig ude i kulden.

Se også: Kjær og Fenerbahce missede førstepladsen

- Deres nyeste træner er også begyndt at vinde nogle kampe, så det er nok meget naturligt, han vælger de spillere, der har gjort det godt. Men de behandler i hvert fald Martin pænt dernede, siger Spelmanns agent, Michael Johansen, til tipsbladet.dk.

Han understreger, at et klubskifte til sommer stadig fremstår som den optimale løsning for begge parter.

- Han skal jo hen et sted, hvor han spiller fodbold. Sådan skal det selvfølgelig være. Jeg skal derned om tre uger, og først derefter er jeg klogere i forhold til, hvad der kommer til at ske, lyder det fra agenten.

Martin Spelmann har kontrakt med Genclerbirligi frem til sommeren 2018.

TV: Karrieren har budt på op- og nedture for Martin Spelmann. Som i 2013, da han lavede et tragikomisk selvmål i pokal-semifinalen. Se eller gense det sjove klip her.

Se også: Tre røde kort: Simon Kjær ude af Europa League

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere