Ajax-dansker assisterede i Youth League-remis mod Bayern München

18-årige Victor Jensen lagde op til én af scoringerne, da Ajax Amsterdam spillede 2-2 mod Bayern München i UEFA Youth League

18-årige Victor Larsen lagde op til én af scoringerne, da Ajax Amsterdam spillede 2-2 mod Bayern München i UEFA Youth League. Foto: Lars Poulsen
18-årige Victor Larsen lagde op til én af scoringerne, da Ajax Amsterdam spillede 2-2 mod Bayern München i UEFA Youth League. Foto: Lars Poulsen

Tirsdag aften ruller bolden på Allianz Arena i Europas fineste klubturnering, Champions League, når Bayern München får besøg af Ajax Amsterdam, der både har danske Lasse Schöne, Kasper Dolberg og Rasmus Nissen Kristensen i truppen.

Tidligere på dagen spillede klubbernes ungdomshold så en mindre generelprøve mod hinanden i Champions League for ungdomshold, UEFA Youth League.

Her var den 18-årige danske midtbanespiller Victor Jensen med på banen fra start for Ajax, og efter bare tre minutter satte han også sit aftryk på kampen, da han assisterede Noa Lang, som bragte Ajax i front med 1-0.

Med en halv time igen udlignede Lars Lukas Mai, og ti minutter senere bragte Meritan Shabani også Bayern München i front. Victor Jensen blev skiftet ud med et kvarter igen, og fra bænken kunne han så se Sven Botman udligne i dommerens tillægstid.

Kampen endte derfor 2-2, og Ajax beholder dermed foreløbigt førstepladsen i Youth Leagues Gruppe E, efter at hollænderne besejrede AEK Athen med 6-0 i den første kamp. En kamp, hvor Victor Jensen i øvrigt kom på tavlen.

Se også: Dolberg erkender udfordring: - Jeg skal få frygten ud af mit hoved

Se også: Eriksen og fire andre er ude mod Barcelona

Selvfølgelig med nr. 18. Peter Møller ny DBU-direktør. Foto: Anders Kjærbye/DBU Allan Olsen - 2. okt. 2018 - kl. 14:04 Kynisk timing bag direktør-transfer: - Kan blive et vaskeægte scoop

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere