Alle elsker Laudrup: Her er hans fire muligheder

Den danske fodbold-legende sættes hele tiden i forbindelse med nye job – nu nævnes han blandt topkandidaterne som ny landstræner i Japan

Michael er en populær herre kloden rundt og et varmt navn, når der skal besættes jobs rundt omkring i fodboldverdenen. Her ses han i en hyggestund i sidste måned i Qatar med sin gamle ven fra Barcelona, Bayern München-træner Pep Guardiola. (Foto: Lars Poulsen)
Michael er en populær herre kloden rundt og et varmt navn, når der skal besættes jobs rundt omkring i fodboldverdenen. Her ses han i en hyggestund i sidste måned i Qatar med sin gamle ven fra Barcelona, Bayern München-træner Pep Guardiola. (Foto: Lars Poulsen)

Det er i disse dage et år siden, at Michael Laudrup blev losset ud af Swansea.

Og et kig hen over nyhedsstrømmen siden da understreger, at danskeren i hvert fald ikke har mistet sin aura på den baggrund.

For et år siden dukkede Michael Laudrups navn op i forbindelse med trænerjobbet i Barcelona. Siden var det Granada og Newcastle. Flere klubber i strømmen er formentlig glemt.

Men Michael Laudrup valgte at vende Europa ryggen og tage til slavestaten Qatar, hvor sheik Al Thanis oliemilliarder i Lekhwiya besvarede de vigtigste spørgsmål for den danske fodbold-legende.

Michael Laudrup har været træner i Lekhwiya SC i Qatar siden 1. juli sidste år. (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 8. feb. 2015 - kl. 08:21 Asiatisk stormagt vil have Michael Laudrup

Seriøs mulighed
Den kortlivede aftale frem til sommer har imidlertid sikret Michael Laudrup fornyet plads i nyhedsstrømmen.

Og i går dukkede så en seriøs jobmulighed op, da Sports Nippon koblede Michael Laudrup sammen med det ledige landstrænerjob i Japan.

De stærkt satsende japanere har, siden Philippe Troussier kom til i afslutningen af 90’erne, haft en forkærlighed for at finde landstrænere uden for landets grænser. Således har Ivica Osim, Alberto Zaccheroni og den brasilianske fodboldlegende Zico styret landsholdsfodbold i Solens Rige.

Michael Laudrup træner Qatar-klubben Lekhwiya - lidt endnu. Nu er spørgsmålet, hvor den danske fodboldlegende fortsætter karrieren. (Foto: Lars Poulsen)
Michael Laudrup træner Qatar-klubben Lekhwiya - lidt endnu. Nu er spørgsmålet, hvor den danske fodboldlegende fortsætter karrieren. (Foto: Lars Poulsen)

Seneste landstræner, Javier Aguirre, røg ud i sidste uge, da han blev hvirvlet ind i en matchfixing-affære fra 2011, hvor han med Real Zaragoza var med i en fixet kamp mod Levante, som nu bliver oprullet i retten.

Ifølge Sports Nippon går det japanske forbund efter en landstræner, der både har prøvet at spille VM og har erfaring med Champions League som aktiv. Ud over det skal landets nye chef være over 50 år. Alle tre krav overholder Michael Laudrup.

Michael Laudrup går en travl tid i møde med sin klub Lekhwiya Sports Club, og derfor bliver fremtiden første afgjort til maj (Foto: Lars Poulsen) Intl. fodbold - 2. feb. 2015 - kl. 15:45 Her bliver Michael Laudrups fremtid afgjort

I forbindelse med det netop overståede håndbold-VM i Qatar gav Laudrup flere interview om sine overvejelser om fremtiden, hvor han på vanlig diplomatisk facon lod alle døre stå åbne om fremtiden.

– Vi må se, hvad der sker, når vi når frem til maj måned, sagde han i sidste uge til Ekstra Bladet og antydede dermed, at han ikke er parat til at forlade jobbet i Qatar i utide.

– Er det klub eller landshold, du tænker på?

– Jeg tænker slet ikke noget. Jeg tænker kun på det her. Jeg har lært gennem mange år, at i fodbold går ting hurtigt både den ene og den anden vej. Så det er med at fokusere på nutiden. Og nutiden er altså de næste fire måneder, sagde han.

Japan vil dog have en landstræner, der vil være i stand til at overtage jobbet øjeblikkeligt.

– Vi modtager alle mulige informationer fra forskellige steder – og det inkluderer personer, der ønsker at træne Japan. Lige nu gennemgår vi de informationer, som vi har.

– Ideelt skal den nye træner tiltræde, så han kan observere spillere, når J-League starter. For at få det bedste ud af venskabskampene i marts bliver han nødt til at se J-League inden da, sagde den tekniske direktør Masahiro Shimoda fra det japanske fodboldforbund i fredags.

Se også: Laudrup: Landstrænersnak er hypotetisk

Turen går til Spanien

Det mest interessante ved, at Michael Laudrup bliver bragt i spil i Barcelona, er altså ikke, om Michael Laudrup ender som sportsdirektør i Barcelona. I stedet er det værd at hæfte sig ved, at Laudrups rådgiver, Bayram Tutumlu, er en snu ræv, når det kommer til at manipulere de spanske aviser.

Så når Michael Laudrup pludselig dukker op i snak om et job væk fra sidelinjen, så ligner det antydningen af en klar karriereplan for Michael Laudrup at søge over mod en stilling som sportsdirektør.

Ekstra Bladet ved fra kilder tæt på Michael Laudrup, at en af tankerne med at tage trænertjansen i Lekhwiya er, at han dermed kommer i direkte kontakt med nogle af de oliemilliardærer, der har investeret flittigt i europæisk fodbold.

Sheik Mohammed Al Thani sidder for bordenden i Lekhwiya og ejer i forvejen Malaga. Koblingen mellem fodboldglæde og voldsomme rigdomme giver Michael Laudrup alle muligheder for at finde det rette projekt i hjertelandet Spanien og så trække store penge med fra tiden i Qatar.

Og spekulationerne om, at Laudrup er i spil som sportsdirektør i Barcelona, gør det oplagt at forvente, at hans næste job under de rette omstændigheder bliver i den rolle – dog næppe i Barcelona.

SÅ REALISTISK ER DET:

 

Ny kurs mod Japan

Michael Laudrup valgte i sin tid at skrue ned for karrieren som aktiv, da han noget overraskende lukkede tiden som superstar i Primera Division ved at rykke fra Real Madrid til Vissel Kobe i Japan.

Han har tidligere talt varmt omkring oplevelsen i Solens Rige, og det bliver i hvert fald ikke dårlige minder, der får Michael Laudrup til at sige fra.

Sports Nippon skriver, at Japans fodboldforbund, JFA, er parat til at belønne sin fremtidige cheftræner med en løncheck på 15 mio. kr. årligt. Den slags vejer tungt i Michael Laudrups overvejelser. Men han tjener mere i Lekhwiya.

Tiden er en afgørende faktor for Japan, der netop har spillet Asian Cup og har nogle testkampe i slutningen af marts, inden East Asian Cup venter i slutningen af juli.

Det betyder, at Michael Laudrup vil være tvunget til at bryde sin kontrakt med Lekhwiya for at overtage tjansen i Japan.

Og danskeren har tidligere ikke været fan af at smutte ind i roller som brandslukker. Og selv om situationen er noget anderledes på et klubhold end på landsholds-niveau, så er situationen lidt den samme. Den japanske liga starter i starten af marts, og den nye landstræner i Japan skal være på plads til at scoute ligaen fra første spillerunde.

SÅ REALISTISK ER DET:

 

Morten Olsens arvtager

Tidligere generalsekretær Jim Stjerne Hansen kunne nærmest forme Dansk Boldspil Unions kurs, som han ville.

Og Jim Stjerne Hansen var garant for en arvefølge, hvor Michael Laudrup nærmest var selvskreven i rækken efter nestor Olsen.

Det trækker op til en afslutning af Olsen-æraen via den senere tids konflikter med nyudnævnte Claus Bretton-Meyer, der så kalder sig adm. direktør.

Men hvor stiller det så overvejelserne omkring fremtidens landstræner? Anderledes er vel det dækkende svar. Michael Laudrup er et ikon i dansk fodbold, men hans navn alene gør ham ikke længere til en sikker landstræner-kandidat under den nye struktur. Fremtidens landstræner skal være i stand til at tænke store og helstøbte tanker om dansk fodbold. Der passer Kasper Hjulmand vel bedre ind.

SÅ REALISTISK ER DET:

 

Bartomeus illusion

Én ting er sikkert. Når det trækker op til præsidentvalg i FC Barcelona, så er der altid en kandidat, der trækker Michael Laudrup-kortet.

Og det er selvfølgelig også sket denne gang, hvor det interessant nok er den siddende præsident, José Maria Bartomeu, der har danskeren inde i overvejelserne.

Bartomeus kabale indeholder dog ikke nogen trænerpost til den 50-årige dansker. I stedet er det jobbet som sportsdirektør, der er i spil til Michael Laudrup ifølge den normalt velunderrettede Barcelona-sportsavis Sport. Andoni Zubizaretta blev fyret fra posten efter den strid, der blev udløst af Barcas transfer-forbud.

Desværre for Michael Laudrup er Bartomeu slet ikke en realistisk vinder af præsidentvalget i Barcelona, hvor manden bag Pep Guardiola-æraen, Joan Laporta, er glohed favorit.

SÅ REALISTISK ER DET:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere