Anklager fodboldboss for voldtægt: Måtte have abort

Præsidenten for Haitis fodboldforbund, Yves Jean-Bart, anklages af en række kvinder for seksuelle overgreb. En af dem siger, at hun som 17-årig måtte have en abort efterfølgende.

'Dadou' har misbrugt sin stilling, lyder flere anklager. Foto: Getty Images
'Dadou' har misbrugt sin stilling, lyder flere anklager. Foto: Getty Images

En ubehagelig sag har set dagens lys i Haiti. En række kvinder anklager præsidenten for landets fodboldforbund,Yves Jean-Bart, for at have presset dem til samleje. Det skriver The Guardian.

Avisen har været i kontakt med 'adskillige kilder', som fortæller, at overgrebene har fundet sted inden for de seneste fem år på Haitis nationale træningscenter. Jean-Bart, der også kaldes Dadou, har været præsident for fodboldforbundet siden 2000.

Ifølge en af kilderne hjælper en kvindelig ansat Jean-Bart med at presse de unge kvinder til at have sex med ham.

- Han ser en pige, som er attraktiv, og han sender kvinden hen for at fortælle pigen, at hun bliver smidt ud af træningscentret. Hun begynder at græde, og så siger kvinden: 'Den eneste måde at løse det er ved at tale med 'Dadou'. I det øjeblik har den unge pige ikke andet valg end at finde sig i de seksuelle overgreb, siger en kilde til The Guardian.

Yves Jean Bart under heftig beskydning. Foto: Getty Images
Yves Jean Bart under heftig beskydning. Foto: Getty Images
 

En anden fortæller om en 17-årig, som mistede sin mødom til fodboldpræsidenten, og som siden måtte have en abort.

Yves Jean-Bart kalder anklagerne et forsøg på at destabilisere fodboldforbundet, præsidentens karakter og hans familie.

- Personligt er jeg og har altid været en ikke-voldelig mand. Jeg forstår ikke, hvordan nogen kan få mig til at ligne en bøddel i en grad, så familier føler sig skræmte over mig, siger han.

Brøndby-målmand Mogens Krogh jubler sammen med Thomas Thøgersen over sin scoring mod AGF tilbage i 1996. Foto: Johan Mikkelsen Sport og Spil Superligaens ikoniske øjeblikke: Dramaerne vi ALDRIG glemmer

7 kommentarer
Vis kommentarer