Anklager kræver fængsel til både Bendtner og taxachauffør

Begge tiltalte kræves idømt fængsel i sag om ubetalt taxatur, der endte med vold, hvor chauffør fik brækket kæben

KØBENHAVN BYRET (Ekstra Bladet): Igennem de seneste timer har byretten kørt sagen, hvor Nicklas Bendtner og en taxachauffør begge har været tiltalt i forbindelse med en episode, der udspandt natten til 9. september.

Nicklas Bendtner er tiltalt for at have slået og sparket chaufføren så denne brækkede kæben, mens chaufføren er tiltalt for at have kastet en ukendt genstand imod fodboldspilleren og hans kæreste, fordi de undlod at betale 52 kr for en taxatur, der endte brat da parret efter skænderi med chaufføren forlod taxaen længe før, de var ankommet til målet.

Se også: Video afspillet i retten: Sådan skubbede Bendtner chauffør
Se også: Anklagebænket Bendtner: - Jeg sparkede ham ikke!

Under sin afsluttende procedure har anklager, Marie-Louise Kruse, gjort rede for sit krav i forhold til straf i fald retten finder dem skyldige.

Chaufføren kræves idømt 20 dages fængsel, mens Nicklas Bendtner kræves idømt tre måneders fængsel.

Chaufføren har ved dagens retsmøde forklaret, at han kastede en tom sodavandsdåse efter parret, mens Bendtner har erkendt, at han slog chaufføren med knyttet næve. Han nægter at have sparket chaufføren.

Knytnæveslaget blev afgivet i selvforsvar, forklarede Nicklas Bendtner.

Anklageren afviser, der var tale om nødværge. Hun beskrev, hvordan det var Bendtner og kæresten, der gik hen imod chaufføren, der endte med at få et knytnæveslag. Og dermed kan det ifølge hendes opfattelse være tale om selvforsvar.

Omvendt kræver advokat Anders Nemeth frifindelse til sin klient, Bendtner.

Også taxachaufførens advokat, Mette Grith Stage, kræver frifindelse.

Se også: Anklager i Bendtners voldssag: - Det er en lidt speciel sag
Foto: Lars Poulsen Skandinavien - 23. okt. 2018 - kl. 16:22 Tiltale mod Bendtner: Sparkede chauffør da han lå ned
Arkivfoto: Der er blevet rejst yderligere to tiltaler mod Nicklas Bendtner. Foto: Ritzau Scanpix/Terje Pedersen Skandinavien - 30. okt. 2018 - kl. 15:20 Nye tiltaler mod Bendtner

Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere