Medie: Bendtner til russisk klub

Danskerens næste stop bliver måske russisk fodbold, der gerne vil have den skandaleramte fodboldspiller til landet

Nicklas Bendtner skal måske snart trække en russisk klubs trøje over hovedet i stedet for Juventus' hvid- og sortstribede. (Foto: Jens Dresling)
Nicklas Bendtner skal måske snart trække en russisk klubs trøje over hovedet i stedet for Juventus' hvid- og sortstribede. (Foto: Jens Dresling)

Nicklas Bendtner er ikke videre populær i hverken Juventus eller Arsenal efter angriberens seneste skandale, hvor han blev dømt for spritkørsel i København.

Læs også:

Se også: Nu taler Bendtners far om hele skandalen

Derfor må danskeren nok indstille sig på, at han skal finde nye græsgange i næste sæson, hvis han vil spille regelmæssig hver weekend.

Og nu skriver den russiske avis Izvestia, at de stenrige klubber Zenit Sankt Petersborg og Anzhi Makhachkala skulle være interesseret i at tilknytte danskeren, når indeværende sæson er overstået.

- Vi har flere gange haft kontakt til russiske klubber. Herudover er der også interesse for Nicklas fra engelske og italienske klubber, og spilleren vil gerne spille regelmæssigt i Champions League, siger danskerens agent Tom Books til avisen og fortsætter:

- I de seneste år er der rejst et stort antal dygtige spillere til Rusland. Og hvis der kommer et solidt forslag, så vil vi overveje det, før vi beslutter Nicklas skæbne.

Læs også:

Se også: Derfor var Bendtner i festhumør: Havde fået god nyhed

Landsholdsspilleren, der lige nu har en tænkepause omkring sin landsholdsfremtid, vil i Anzhi enten skulle afløse Samuel Eto'o eller Lacina Traore, da de muligvis er fortid i klubben, når næste sæson går i gang.

I Zenit vil han sandsynligvis erstatte Alexander Kerzhakov, som flere klubber har i kikkerten.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere