Så stor er formuen: Her er verdens 50 rigeste fodboldspillere

En liste udarbejdet af fodboldmagasinet Goal vurderer, at David Beckham er god for halvanden milliard kroner

David Beckham er verdens rigeste fodboldspiller (Foto:AP)
David Beckham er verdens rigeste fodboldspiller (Foto:AP)

Da David Beckham underskrev sin seneste kontrakt med Paris Saint-Germain, besluttede han sig for at donere hele sin løn til en lokal børnehjælpsorganisation.

Et generøst træk af englænderen, som dog har råd til at undvære den anslåede sum på godt 30 millioner kroner, som han stod til at tjene frem mod kontraktudløb til sommer.

I hvert fald, hvis man skal tro den liste over verdens 50 rigeste fodboldspillere, som fodboldmagasinet Goal har fået udarbejdet.

Læs også:

Se også: Beckham er tilbage blandt de største stjerner

Den toppes nemlig af den tidligere landsholdsanfører, som vurderes til at have en formue på 175 millioner pund (knap 1,5 milliard kroner).

Dermed er han et pænt stykke foran de næste på listen, Lionel Messi (115,5 millioner pund) og Cristiano Ronaldo (112 millioner pund).

Læs også:

Se også: Værsgo tøser: Beckham i underbukser

Tallene er beregnet ud fra en vurdering af spillernes lønindtægter, sponsoraftaler og øvrige værdier.

- Verdens bedste fodboldspillere er ikke længere bare idrætsudøvere. De er betydende internationale brands, og David Beckham er det største brands af dem alle, siger chefredaktør Amar Singh fra Goal.

Der er ingen danskere på listen, der afrundes af italieneren Alessandro Nesta, som skulle have en formue på 16 millioner pund (knap 137 millioner kroner).

De 50 spilleres samlede formue er sat til at være 1,7 milliarder pund, hvilket er større end det samlede bruttonationalprodukt i den afrikanske stat Liberia.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere