Sørensens overmand: Jeg bliver solgt til sommer

Stoke-målmand Asmir Begovi er overbevist om, at han snart ryger til en større klub

Stoke-målmand Asmir Begovic er sikker på, at han snart skifter Stoke ud med en større klub
Stoke-målmand Asmir Begovic er sikker på, at han snart skifter Stoke ud med en større klub

Thomas Sørensen mister en konkurrent. Anders Lindegaard får - måske - en ny.

Stoke-målmand Asmir Begovic er flere gange blevet kædet sammen med et skifte til Manchester United, og nu fortæller den 25-årige bosnier, at han forventer at blive solgt i sommerens transfervindue. Stoke har hentet Birminghams meget lovende Jack Butland, og det åbner op for et salg af Begovic.

Læs også:

Se også: Thomas Sørensen får ny konkurrent i Stoke

- Jeg tror ikke, at Stoke købte Butland for, at han skulle være reserve, så jeg tror, at jeg bliver solgt til sommer, siger Begovic til SkySports.com.

Begovic har imponeret mellem stængerne for Stoke, og Manchester United er ikke den eneste klub, der angiveligt skulle være klar til at købe ham. Også Manchester City bliver nævnt, selv om mestrene allerede har den engelske landsholdsmålmand Joe Hart til at vogte buret.

Hverken sagt ja eller nej
- Jeg har læst i aviserne, at jeg har sagt nej til City og ja til United, men sandheden er, at jeg ikke har truffet nogen beslutning. Jeg har hverken sagt ja eller nej til nogen, og jeg har ikke skrevet under på noget, siger Begovic, der dog sigter højt og kun har tænkt sig at skifte til en topklub:

- Jeg kan ikke skifte til en mindre klub, og jeg ved også, at der er nogle topklubber, der er interesseret i mig. De er også de eneste, der har råd til at købe mig.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere