Zidan i chok efter egyptisk voldsorgie

Den tidligere FCM-angriber chokeret over den vanvittige fodboldvold i hans hjemby Port Said

Mohammed Zidan er rejst hjem til Egypten. (Foto: Erik Kragh)
Mohammed Zidan er rejst hjem til Egypten. (Foto: Erik Kragh)

Den modbydelige fodboldmassakre i Egypten, hvor mindst 74 mennesker mistede livet, har hensat en samlet fodbold-verden i en tilstand af chok og afsky.

Det gælder også i tyske Mainz, hvor den tidligere AB- og FCM-angriber Mohamed Zidan i vantro kunne følge begivenhederne i sin hjemby, Port Said.

Se også: Sikkerhedschef i Port Said fyret efter vold

Zidan rejste allerede onsdag aften hjem til byen, og nu har han så udsendt en pressemeddelelse via sin tyske klub, hvor han gør rede for sine oprørte følelser.

- Nyheden og billederne fra min hjemby chokerer mig. Al-Masry er min hjemklub, som jeg har spillet for i mange år samt spillet på det stadion, hvor ulykken fandt sted. Jeg har snakket med min familie og venner, og de er ikke påvirkede af ulykken. Mine tanker og medfølelse går til ofrene og deres familier, skriver Mohammed Zidan.

Se også: 'Der var et stærkt fjendskab mellem klubberne'

Tragedien indtraf, da Port Said-klubben Al-Masry spillede hjemmekamp mod Al-Ahly fra Kaio. Efter kampen, der i parentes bemærkt sluttede 3-1, angreb en stor del af de godt 13.000 hjemmefans både Al-Ahlys spillere og deres 1200 fans.

I alt blev 74 mennesker dræbt af slag og knivstik.

Nu forsøger man så at finde årsagen.

Intl. fodbold - 2. feb. 2012 - kl. 08:27 Fodboldvolden var militærets hævn

Ifølge Det Muslimske Broderskab står politiet bag, ligesom flere anklager støtter af den afsatte præsident Hosni Mubarak.

Tidligere torsdag forlod Port Saids guvernør sin post som en direkte konsekvens af det vanvittige voldsorgie.

0 kommentarer
Vis kommentarer