Rygterne om Real Madrids interesse i Santos' 19-årige supertalent, Neymar, har stået på i ugevis. Nu skriver den normalt velinformerede spanske sportsavis Marca, at Neymar har forhandlet sine personlige vilkår på plads med kongeklubben.
Det betyder i kolde tal, at Neymar, hvis klubberne kan blive enige om en salgspris, kan sætte 40 millioner kroner ind på sin bankkonto hvert år. Kontrakten løber i seks år, og Neymar tjener dermed i omegnen af en kvart milliard ved at tørne ud for de mesterskabshungrende spaniere.
Læs også: Barcas kæmpetalent solgt for 75 millioner
Santos spiller i aften finale i Copa Libertadores, der er Sydamerikas svar på Champions League. Det forventes, at Neymar herefter kan præsenteres som ny Real Madrid-spiller. Hvis altså hovedstadsklubben accepterer Santos' prislap på spilleren. Den skulle efter sigende være 335 millioner kroner.
Neymar er en målfarlig herre. Ifølge wikipedia har han scoret 27 mål i 64 optrædener for Santos siden debuten i 2009. Og på diverse ungdomslandshold har han nettet 10 gange i 10 kampe. På det brasilianske A landshold har Neymar scoret tre mål i sine første fem optrædender for sit land.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.