Omstridt FIFA-præsident med nyt kontroversielt forslag

Sepp Blatter foreslår, at det skal være muligt at trække point for et hold, hvis deres fans optræder racistisk

Sepp Blatter vil have højere straffe for racisme i fodbold. (Foto: Adam Davy)
Sepp Blatter vil have højere straffe for racisme i fodbold. (Foto: Adam Davy)

Sepp Blatter har gentagne gange vist, at han ikke er det mindste bange for at sige sin mening.

For eksempel er der ikke mange fodboldfans, der er i tvivl om, at FIFA-præsidenten foretrækker Lionel Messi fremfor Cristiano Ronaldo.

Nu har Blatter endnu en gang besluttet at komme med et kontroversielt synspunkt.

Se også: Platini: Kun jeg kan vippe Blatter af pinden

Han vil nemlig bekæmpe fodbold-racisme ved at gøre det muligt at trække point fra de klubber, hvis fans optræder racistisk.

- Sportslige sanktioner er den eneste effektive straf. Det skal virkelig kunne straffe klubben sportsligt, ellers er der ikke noget, der vil ændre sig, siger han og fortsætter.

- De skyldige skal straffes, og det er for sikkert og vist, at det er klubberne, der har ansvaret for deres hooligans.

Se også: FIFA plages af korruption og død

Som racisme-reglerne er nu, straffer FIFA klubberne med en advarsel første gang, og ved gentagne eller i grovere rascisme-sager kan de vælge at idømme bøder eller lade den involverede klub spille for tomme hjemmebanetribuner.

0 kommentarer
Vis kommentarer