Modric: - Det havde vi ikke regnet med

Den første scoring var nøglen til sejr - men 4-0 var trods alt mere, end kroaten havde turdet drømme om

Luka Modric jubler sammen  med Cristiano Ronaldo efter portugiserens intelligente scoring på frispark til 4-0 - da muren ikke faldt, men hoppede... (Foto: AP)
Luka Modric jubler sammen med Cristiano Ronaldo efter portugiserens intelligente scoring på frispark til 4-0 - da muren ikke faldt, men hoppede... (Foto: AP)

Når man lige har basket Bayern 4-0 - og 5-0 samlet over to kampe - er det jo sådan set let nok at spille kry, og Luka Modric ligner da også en mand, der er ved at revne af stolthed i mixedzone umiddelbart efter triumfen - og indtoget i Champions League-finalen.

Real Madrid-spillerne er ellevilde og åbenbarer via tekstede t-shirts, hvad det hele egentlig handler om: Jagten på det 10. trofæ!

Nu har de chancen.

Se også: SLUT: Bayern blev skilt helt ad

- Lad mig bare være helt ærlig! Ingen af os regnede med, at vi kunne slå Bayern 4-0. Men vi var overbevist om, at vi kunne vinde, siger den blot 174 cm høje kroat.

- Vi vidste, vi formentlig skulle scoret et mål for at have en chance, så jeg vil sige, at vores første mål var nøglen til sejr for os i dag. Derfra blev det en kamp på vore præmisser, og da vi så kom foran 2-0 var vi helt overbeviste om, at vi ville slå os i finalen. Ved 3-0 var det utænkeligt, at Bayern kunne gøre noget, siger Luka Modric.

- Vi spillede godt fra start til slut. Vi var godt indstillede på modstanderen, og vi ydede en stærk indsats, siger Luka Modric til Viasat.

Se også: TV: Se Ribéry stikke en flad

Finalen kan blive et rent Madrid-opgør, hvis Atletico onsdag ondulerer Chelsea på Stamford Bridge. Luka Modric er ligeglad:

- Det bliver en svær kamp uanset hvem, vi skal spille mod. Lige nu er vi bare lykkelige, og nu kan vi stille og roligt se kampen mellem Chelsea og Atletico og se, hvem vi skal møde i finalen. Vi glæder os, forsikrer Luka Modric.

Alt andet ville sgu også have været en kende mærkeligt...

Gareth Bale, der uselvisk og elegant lagde op til Cristiano Ronaldo's scoring til 3-=:

- Bayern efterlader altid plads bag deres kontraer, og det passer os særdeles godt, fordi vi har hurtige spillere og var i stand til at profitere af det, siger waliseren til ITV.

- Vi er glade for at være i finalen, men vi har stadig en kamp, der skal spilles. Alle lagde 100 procent på banen i dag - alle gav alt. Det var derfor, jeg ønskede at komme til den største klub i verden - for at vinde trofæer, siger Gareth Bale.

- Vi har ikke vundet pokalen endnu, og vi får en svær kamp i finalen uanset hvem, vi møder - men jeg glæder mig!

0 kommentarer
Vis kommentarer