Beckham vælger tidligere Superliga-spiller

Tidligere Randers FC-spiller skal nu tørne ud for Miami, der indtræder i 2020-sæsonen i Major League Soccer

Med udsigten til fodbold i den bedste amerikanske række har David Beckham været på rov på vegne af sit hold Inter Miami. Og valget er blandt andet faldet på en tidligere Randers-spiller. Foto: POOL/Scanpix
Med udsigten til fodbold i den bedste amerikanske række har David Beckham været på rov på vegne af sit hold Inter Miami. Og valget er blandt andet faldet på en tidligere Randers-spiller. Foto: POOL/Scanpix

David Beckhams Inter Miami CF træder i 2020 ind i den bedste amerikanske række, Major League Soccer. Her skal holdet konkurrere med andre dygtige mandskaber som DC United, LA Galaxy og de forsvarende mestre Seattle Sounders. Ud over Miami kommer også Nashville SC ind i ligaen.

Og da de to hold er nye, har der været afholdt en ekstraordinær draft - udvægelsesstævne - hvor de to hold har kunnet vælge spillere fra de andre hold i MLS. I alt har Miami og Nashville kunnet vælge fem spillere hver. Der har været visse restriktioner på, hvem der kan vælges. For eksempel kan man ikke vælge spillere fra hold, der fik taget en spiller sidste år, hvor FC Cincinnati kom ind i ligaen. Og så har holdene kunnet beskytte 12 spillere, der altså ikke kunne hentes af de andre mandskaber.

Der har alligevel været mange interessante spillere i spil for Miami og Nashville. For eksempel kunne de have valgt Zlatan Ibrahimovic, men gjorde det ikke. Det er nok, fordi de ved, at Zlatan Ibrahimovic tager tilbage til Europa.

De kunne også have valgt Benny Feilhaber, der har en fortid i AGF. Fanendo Adi, der har en fortid i FC København. Perry Kitchen og David Ousted, der har fortid i Randers FC.

Selv om de to tidligere Randers FC-spillere ikke blev draftet, var der faktisk en spiller med en fortid i det kronjyske, som var en af de fem spillere, Miami valgte.

David Beckhams hold valgte med valg fem i draften - Miamis tredje valg midtbanespiller Lee Nguyen fra Los Angeles FC. Den 33-årige, der har en fortid på det amerikanske landshold, fik sig halvanden sæson i dansk fodbold og Randers.

I januar 2008 hentede Randers FC Lee Nguyen i hollandske PSV, og midtbanespilleren nåede i alt 22 Superliga-kampe for Randers, inden han forlod Danmark og tog til Vietnam. I 2012 kom han så til amerikanske New England Revolution og var en stor succes. Seks år senere røg han til Los Angeles, og nu skal han altså spille i Florida hos David Beckhams klub Inter Miami CF.

Se også: Stjerne raser over EM-gruppe med Danmark: - En skandale

Se også: UEFA åbner sag mod Danmark

Christian Eriksens fremtid er usikker - de store klubber står ikke længere i kø for kreatøren. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Hvor skal Eriksen hen? Her er udlandets dom

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere