Beklager sex-kommentar: Jeg er ikke nymfoman

Der er visse ting, som man absolut ikke skal løfte sløret for, når man begår sig i fodboldens verden. Sex er måske en af dem - det kan Kevin-Prince Boatengs kone i hvert fald skrive under på

Den tidligere tv-værtinde Melissa Satta har fortrudt sin eksplicitte kommentar om sexaktiviteterne mellem hende og fodbold-manden. Foto: Yara Nardi.
Den tidligere tv-værtinde Melissa Satta har fortrudt sin eksplicitte kommentar om sexaktiviteterne mellem hende og fodbold-manden. Foto: Yara Nardi.

I året 2012 hyggede tidligere Milan-kantspilleren Kevin-Prince Boateng sig så meget med konen, at det gik udover hans evne til at spille fodbold.

Hans modelhustru, Melissa Satta, gav i alt fald en valid forklaring på hans tilbagevendende skader, som hun bramfrit delte med den italienske presse.

- Grunden til, at Kevin bliver så meget skadet, er nok fordi, vi har sex syv til 10 gange om ugen.

- Jeg hader forspil, jeg kan bedst lide at gå lige til sagen. Jeg foretrækker at være øverst, så jeg har mere kontrol over det, lød det ærlige svar.

 

 

Kommentaren affødte naturligvis yderligere opmærksomhed omkring det smækre par. Men i bagklogskabens klare lys skulle hun nok aldrig have fodret journalisten med det, indrømmer Melissa Satta i dag.

Den erkendelse er hun netop nået frem til otte år senere. Ifølge Gazetta dello Sport fortæller hun, at det var en fejl at dele detaljer ud om lagengymnasitikken derhjemme.

- Du kan slet ikke forestille dig, hvilket stormvejr jeg endte i. Man skal være meget forsigtig med, hvad man siger i fodboldens verdens - især når det kommer til sex.

- Bare fordi vi har sex så ofte, så gør det mig jo ikke til nymfoman, fastslår den 34-årige Melissa Satta.

Den tidligere italienske tv-værtinde mødte sin mand i 2011, og de blev gift for fire år siden. Parret har en seks år gammel søn, Maddox, og har et andet barn på vej.

Kevin-Prince Boateng spiller i dag i tyrkiske Besiktas på en lejeaftale.

Falsk fodboldspiller forklarer: Trekantsdrama med vold, sex, løgn og jalousi

Beskyldt for sexfest: Nu undskylder han

Pludselig lå deres sexvideo på hans Instagram-profil