Bendtners dyre taxatur: 50 dages fængsel for vold

Retten har talt i sagen, hvor Nicklas Bendtner og en taxachauffør har været tiltalt for hver deres modsatrettede rolle i en natlig voldssag

Bendtner står til fængsel - hør reaktionerne på dommen her. (Producer: Martin Lorentsen)

KØBENHAVN BYRET (Ekstra Bladet): Godt nok skred Nicklas Bendtner fra taxaregningen på 52 kroner, men vitterligt endte den få minutter lange køretur med at blive ganske dyr for fodboldspilleren.

Byretten har netop idømt idømt fodboldspilleren 50 dages fængsel, mens taxachaufføren blev idømt bøde på 1500 kroner.

Desuden skal fodboldspilleren betale taxachaufføren 11.000 kroner i erstatning.

Dommen blev anket på stedet, oplyste Bendtners forsvarer, Anders Nemeth.

I forbindelse med dommen har retten fundet det bevist, at Bendtner først slog taxachaufføren med knyttet næve og efterfølgende sparkede chaufføren, da han lå på jorden.

Se også: Video afspillet i retten: Sådan skubbede Bendtner chauffør

Se også: Anklagebænket Bendtner: - Jeg sparkede ham ikke!

Retten fandt det ikke fuldt ud bevist, at Bendtner ramte chaufføren i hovedet med sit spark sådan, som det er beskrevet i anklageskriftet.

Sagen udspandt sig natten til 9. september kort før kl. 2.30, hvor Nicklas Bendtner og hans kæreste, Philine Roepstorff, satte sig ind i chaufførens hyrevogn i det indre København.

På bilens bagsæde sad de og skændtes med hinanden, mens de samtidig gentagne gange henvendte sig til chaufføren med instruktioner om, hvordan han burde køre bilen, og hvilken rute han burde køre.

Efter få minutter valgte parret at stige ud uden at betale for den kørte tur.

Chaufføren var vred og ledte derefter efter parret, som han genfandt bag ved Nationalbanken.

Chaufføren steg ud og kastede noget efter parret. Her vendte Bendtner sig om og gik hen til chaufføren, som han slog en enkelt gang i ansigtet, og chaufføren gik i gulvet.

Øjeblikket efter detonerede Bendtner et nedadrettet spark på den liggende taxachauffør.

Se også: Anklager i Bendtners voldssag: - Det er en lidt speciel sag

Foto: Lars Poulsen Skandinavien - 23. okt. 2018 - kl. 16:22 Tiltale mod Bendtner: Sparkede chauffør da han lå ned

Arkivfoto: Der er blevet rejst yderligere to tiltaler mod Nicklas Bendtner. Foto: Ritzau Scanpix/Terje Pedersen Skandinavien - 30. okt. 2018 - kl. 15:20 Nye tiltaler mod Bendtner

Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere