Blatter: Korruption i FIFA? Nej da!

Sepp Blatter afviser anklagerne om, at der skulle være foregået organiseret korruption i FIFA

Sepp Blatter nægter pure, at der er organiseret korruption i FIFA. (Foto: AP)
Sepp Blatter nægter pure, at der er organiseret korruption i FIFA. (Foto: AP)

Den afgående præsident for Det Internationale Fodboldforbund (FIFA), Sepp Blatter, forsvarede mandag sig selv og organisationen mod korruptionsanklagerne.

Se også: Otte mand vil afløse Blatter

I et interview med engelske BBC forklarede 79-årige Blatter, at fodboldorganisationen trods anklagerne ikke er fuld af korruption.

- FIFA er ikke korrupt. Der er ingen korruption i fodbold, der er korruption blandt individer, men der er ikke organiseret korruption, siger Blatter.

Schweizeren fortæller også, hvorfor han har valgt at træde tilbage fra præsidentposten til februar næste år.

- Jeg gjorde det, fordi jeg vil beskytte FIFA. Jeg ved, hvad jeg har gjort, og hvad jeg ikke har gjort. Min samvittighed er ren, og jeg ved, at jeg er en ærlig mand. Jeg er ren. Jeg er ikke en bekymret mand, siger Blatter.

Se også: Er det aftalt spil? Nu er Blatter og Platini i 'krig'

14 personer i FIFA er anklaget i korruptionssagen, som blev rullet op i maj i forbindelse med FIFA's kongres i Zürich.

Der skal vælges en ny præsident i februar 2016, hvor blandt andre franskmanden Michel Platini stiller op som kandidat.

23 kommentarer
Vis kommentarer