Brandvarm Jon Dahl åbner døren

Efter to mesterskaber i træk og Champions League-gruppespil vil Jon Dahl Tomasson den kommende tid være et varmt navn, når der skal findes trænere i større europæiske klubber - han udelukker ikke et skifte til en europæisk topklub

Jon Dahl Tomasson kan stå foran en ny og større udfordring, efter han har ført Malmö FF til to svenske mesterskaber og Champions League-gruppespil. Foto: Andreas Hillergren/Ritzau Scanpix
Jon Dahl Tomasson kan stå foran en ny og større udfordring, efter han har ført Malmö FF til to svenske mesterskaber og Champions League-gruppespil. Foto: Andreas Hillergren/Ritzau Scanpix

Når man som den første cheftræner i 46 år – siden Bob Houghton i 1975 - vinder mesterskabet for andet år i træk i Malmö FF og samtidig sikrer Champions League-gruppespil gennem fire kvalifikationsrunder, er det helt naturligt, at det bliver opdaget ude blandt de store klubber i fodbold-Europa.

Malmö-cheftræner Jon Dahl Tomasson vil med sikkerhed være et brandvarmt trænernavn den kommende tid.

Og nu er han ikke afvisende over for at lytte til de mulige tilbud, der eventuelt skulle dukke op.

Jon Dahl Tomasson har været en stor succes i Malmö FF. Nu kan større udfordringer i en storklub vente i fremtiden. Foto: Andreas Hillergren/Ritzau Scanpix.
Jon Dahl Tomasson har været en stor succes i Malmö FF. Nu kan større udfordringer i en storklub vente i fremtiden. Foto: Andreas Hillergren/Ritzau Scanpix.

- Jeg havde masser af ambitioner som spiller, og jeg er den samme person, så det har jeg også som træner. Men ambitioner kan jo både være at vinde det tredje guld i træk i Sverige - eller at prøve mig selv af i en større klub i et større fodboldland, siger Jon Dahl Tomasson til Ekstra Bladet.

Sidste år blev han seriøst sat i forbindelse med trænerjobbet i Feyenoord, men det endte ved den lejlighed ikke med en tilbagevenden til sin tidligere arbejdsgiver, hvor han har fejret store triumfer.

Malmö FF-ledelsen er i hvert fald også opmærksom på risikoen for, at Jon Dahl Tomasson kan være fortid meget snart. Ifølge det svenske fodboldmedie fotbolldirekt.se er klubben allerede i kontakt med mulige afløsere for danskeren.

Andreas Christiansen er en vigtig brik for Jon Dahl Tomasson i Malmö FF. Onsdag venter sæsonens sidste kamp mod Juventus i Champions League. Foto: Ritzau Scanpix.
Andreas Christiansen er en vigtig brik for Jon Dahl Tomasson i Malmö FF. Onsdag venter sæsonens sidste kamp mod Juventus i Champions League. Foto: Ritzau Scanpix.

Bodø Glimts succestræner Kjetil Knutsen og AaB's spanske cheftræner Marti Cifuentes er nævnt af de svenske medier som kandidater, hvis Jon Dahl Tomasson smutter.

Inden spekulationerne om Jon Dahl Tomassons fremtid kan fortsætte, venter onsdagens sidste gruppekamp i Champions League, hvor Juventus er modstanderen på udebane.

- Vi går ud til hver eneste kamp for at vinde, også når en Malmø-sejr ville chokere resten af fodboldverdenen. Vi kommer fra en guldfest, men vi forbereder os top-seriøst, og drengene skal ud at vise motivation og professionalisme, siger Jon Dahl Tomasson, der har været oppe mod overmagten i gruppespillet.

- Alle vores tre modstandere i gruppespillet har spillere, der enkeltvis koster mere end hele vores trup. Men som hold er vi stærke - takket være vores helt unikke holdånd - og vi tror på, at vi kan skabe en overraskelse, tilføjer han.

Jon Dahl Tomasson har haft meget at smile ad i sine to år i Malmö FF. Måske venter større udfordringer snart. Foto: Jonas Olufson.
Jon Dahl Tomasson har haft meget at smile ad i sine to år i Malmö FF. Måske venter større udfordringer snart. Foto: Jonas Olufson.

Jon Dahl ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at holde føringen mod Zenit, da de udlignede på straffespark kort før tid.

- Jeg blev hentet for at vinde titler til Malmö FF efter to sæsoner uden trofæer, men også for at udvikle holdet, spillestilen, klubben og arbejdet med talenterne. Og selv om jeg er stolt over alt det, vi har nået på to sæsoner med to titler og Champions League, så kan man altid bygge videre, altid udvikle, altid gøre alting endnu bedre. Jeg blev ikke kun ansat til at sørge for titler til førsteholdet, men også at hjælpe til med hele klubbens udvikling i en international retning, forklarer han.

Til trods for den suveræne sæson, vil Jon Dahl ikke hævde, at Malmö FF aktuelt er den største i Skandinavien. 

- Der er mange topklubber i Skandinavien, så det ville være noget pjat at hævde, at vi er de største. Men i Malmö kan vi vel godt sige, at vi historisk er den største klub med antal mesterskaber og europæiske meritter, siger Jon Dahl, der fremhæver svenskernes svære vej til Champions League.

- Det er noget sværere for den svenske mester at komme i Champions League end for den danske. Vi skulle igennem fire runder mod andre mestre for at komme i gruppespillet. De danske klubber har været langt bedre til at samle point internationalt end de svenske, erkender han.

Jon Dahl Tomasson var i spil til Feyenoord sidste år, men fik ikke jobbet. Malmö FF er allerede ude at sondere markedet for en mulig afløser for den danske succestræner. Foto: Jonas Olufson.
Jon Dahl Tomasson var i spil til Feyenoord sidste år, men fik ikke jobbet. Malmö FF er allerede ude at sondere markedet for en mulig afløser for den danske succestræner. Foto: Jonas Olufson.

Jon Dahl har en kontrakt uden slutdato med Malmö FF. Han udsteder ingen garantier om sin fremtid, men slår dog fast, han er allerede gået i gang med at se på forberedelserne til næste sæson.

- Vi planlægger næste sæson. Jeg er Malmö-træner og nyder bare guldet og forberedelsen til den sidste CL-kamp. Og så arbejder jeg stenhamrende hårdt på at forbedre alting i klubben, påpeger han.

I andet afsnit af 'Agenterne' giver Per Steffensen et indblik i taktikken bag Daniel Aggers kæmpekontrakt med Liverpool i 2012. De forhandlinger forløb nemlig - trods store bud fra Manchester City og Barcelona - ikke ukompliceret.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt