Ærgerlig Klopp-succes: Koster kæmpe million-beløb

Jürgen Klopps seneste succes betyder, at Dortmund må sige farvel til en mulig check på 37,3 millioner kroner

Jürgen Klopps succes koster Dortmund. Foto: PHIL NOBLE/Ritzau Scanpix
Jürgen Klopps succes koster Dortmund. Foto: PHIL NOBLE/Ritzau Scanpix

Jürgen Klopp var en helt i Dortmund, da han førte klubben til det tyske mesterskab i 2011 og 2012.

Efter syv år i Dortmund har han siden 2015 været manager i Liverpool, men nu koster Klopps succes her pludselig den tyske klub chancen for et stort millionbeløb.

Bild skriver nu historien om, at den vanvittige semifinale-sejr mod Barcelona betyder et farvel til fem millioner euro - svarende til 37,3 millioner kroner.

- I tilfælde af Champions League-sejr til Barcelona havde Dortmund modtaget fem millioner euro ekstra for handlen med Ousmane Dembélé, lyder det i artiklen.

21-årige Dembéle indbragte i første omgang 806 millioner kroner, men diverse klausuler kan sende beløb op mod 298 millioner kroner yderligere til Dortmund.

Sådan så Klopp ud i Dortmund-tøj. Foto: AP/Michael Kappeler
Sådan så Klopp ud i Dortmund-tøj. Foto: AP/Michael Kappeler

Se også: Raser over Champions League-finalen: - Det er en joke!

Se også: Premier League-klub til grin: Præsenterer forkert spiller

Bild skriver, at den tyske klub godt kunne have brugt de ekstra millioner allerede nu, da de i 2020 planlægger et angreb på det tyske mesterskab, der ser ud til at glippe i år.

På trods af de mange millioner Dortmund gik glip af med Barcelonas exit, så skulle der dog ikke være kold luft mellem Klopp og Dortmund-bosserne Hans-Joachim Watzke og Michael Zorc.

Begge var efter semifinalerne ude med lykønskninger til Klopp, og det venskab kan altså end ikke 37,3 millioner mistede kroner ødelægge.

For at millionerne skulle være endt i Dortmund, så havde det naturligvis krævet, at Barcelona også havde vundet en eventuel finale mod Tottenham, men med exit i semifinalen er det altså definitivt, at Dortmund ikke får fingre i de mange ekstra millioner kroner denne sommer.

Tidligere har det været fremme, at også Liverpool, der endte med at sende Barcelona ud, ville tjene mange millioner kroner på Barcelona-triumf, som du kan læse her.

Christian Eriksen, Kasper Dolberg og Lasse Schöne får dårlige karakterer. Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW/Ritzau Scanpix Champions League - 9. maj. 2019 - kl. 09:55 Efter mirakel-comeback: Saver danskerne midt over

Liverpool-fansene chikanerede Barcelonas hotel i nat og gik særligt efter Lionel Messi. Foto: JOSEP LAGO/Ritzau Scanpix Champions League - 7. maj. 2019 - kl. 18:04 Politi bekræfter uro: Chikane af Lionel Messi

Gravesens Galactico-kammerater fik en overraskelse. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Syv gange Champions League tog røven på os

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere