Afklaret Bendtner: Jeg har virkelig gjort dumme ting

Den danske landsholdsangriber taler ud i tysk avis før sit første Champions League-opgør med Wolfsburg

Nicklas Bendtner har tirsdag aften muligheden for at runde sit 10. mål i Champions League, hvis han kommer på banen mod CSKA Moskva. (F
Nicklas Bendtner har tirsdag aften muligheden for at runde sit 10. mål i Champions League, hvis han kommer på banen mod CSKA Moskva. (F

Nicklas Bendtner har ganske vist endnu ikke erobret en plads i VfLWolfsburg. Men angriberen lader til at være faldet godt til. Så godt, at en journalist fra den lokale avis spørger, om danskeren har lagt tiden som 'Skandale-Bendtner' bag sig.

- Det vigtigste er, at man er tro mod sig selv, siger Bendtner til Wolfsburger Nachrichten.

- Nogle gange begår man fejl, og jeg er blevet straffet for mine fejl. Men det handler også om, hvordan medierne tolker den slags situationer. Ikke alt, der bliver skrevet, er virkelig sket. Men at være fuld bag rattet er selvføgelig dumt. Jeg har virkelig gjort dumme ting, da jeg var yngre, som jeg ikke kan gøre om. Men det handler om at lære af sine fejl og komme videre, siger Bendtner.

Se også: Wolfsburg-boss: Bendtner får vigtig rolle

I Wolfsburg har lejlighedsvis kritik mest handlet om, at danskeren ikke har været i ordentlig form. Men at det skulle være et spørgsmål om indstilling, kan Bendtner ikke genkende.

- Når jeg har gjort mærkelige ting uden for banen, tænker mange dårligt om min karriere som fodboldspiller. Men jeg er en professionel spiller. Jeg ankommer hver dag 90 minutter før træningen og selvtræner. Efter træningspas er jeg ofte også den sidste, der går. Som sagt: Jeg er meget professionel. Jeg har selvfølgelig gjort nogle ting, der får det til at se ud som om, jeg ikke er det. Men det er ikke tilfældet, siger Bendtner.

Se også: Olsen: Bendtner skal vise topform i mere end seks uger

Danskeren er med ni mål den VfL-spiller, der har scoret flest gange i Champions League. Alligevel skal han formentlig starte på bænken i aftenens hjemmekamp mod CSKA Moskva - den første kamp i CL-gruppespillet.

- Selvfølgelig kan jeg ikke være tilfreds. Jeg er fire gange blevet skiftet ind og har scoret tre mål. Jeg gør hvad jeg kan, og mere kan jeg ikke gøre. Selvfølgelig vil jeg gerne spille, siger den 27-årige angriber.

Wolfsburg er udover CSKA Moskva kommet i gruppe med Manchester United og PSV Eindhoven. Bendtner mener, Wolfsburg har gode chancer for at løbe med andenpladsen efter gruppens favorit, Manchester.

Se også: Ikke startet siden 2010: Men her er Bendtners overraskende CL-statistik

22 kommentarer
Vis kommentarer