Ajax formøblede tomålsføring i CL-kvalen

Ajax smed en 2-0-føring, da de tirsdag aften spillede 2-2 mod Standard Liege i Champions League-kvalifikationen

Klaas Jan Huntelaar og Ajax jubler efter stjernens scoring. Foto: AFP
Klaas Jan Huntelaar og Ajax jubler efter stjernens scoring. Foto: AFP

Ajax gæstede tirsdag aften Standard Liege i Champions League-kvalifikationen, og her så det længe ud til, at Ajax ville snuppe en sikker sejr og dermed sikre et godt udgangspunkt.

Efter kun 19 minutter kunne den erfarne angriber Klaas Jan Huntelaar således sende hollænderne i front, og der skulle kun et kvarter yderligere, inden føringen blev fordoblet.

Denne gang var det Dusan Tadic, der sendte bolden i nettet, og så var Ajax ellers godt på vej mod en sikker sejr.

Standard Liege kom imidlertid med igen, da de knap tyve minutter før tid reducerede ved Mehdi Carcela-Gonzalez.

Og de skulle også ende med at udligne. I det sidste minut af overtiden fik Standard Liege tilkæmpet sig et straffespark, og det tog Renaud Emond sig af.

Det blev kampens sidste mål, og dermed er der intet, der er afgjort, inden Standard Liege i næste uge gæster Ajax' hjemmebane.

Vinderen af opgøret skal møde vindere af opgøret mellem Sparta Prag og Dynamo Kiev.

De spillede tirsdag aften 1-1 i et opgør, hvor den tidligere FC København-profil Benjamin Verbic kom på tavlen for Dynamo Kiev.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.