Ajax sikkert i Champions League

Ajax skulle vinde og sørgede med en 2-0-sejr over Apoel FC for pladsen i gruppespillet i Champions League

Klaas-Jan Huntelaar  og Ajax har sikret sig billet til gruppespillet i Champions League. Foto: Olaf Kraak/AFP/Ritzau Scanpix
Klaas-Jan Huntelaar og Ajax har sikret sig billet til gruppespillet i Champions League. Foto: Olaf Kraak/AFP/Ritzau Scanpix

Edson Álvarez startede på banen i sin første optræden i en europæisk kamp for hollandske Ajax onsdag, og det blev en succes.

To minutter før pausen steg den nytilkomne mexicaner således til vejrs og headede Ajax foran 1-0 i det vitale opgør hjemme mod cypriotiske Apoel FC.

Det så længe ud til at blive resultatet, men ti minutter før tid sørgede Dusan Tatic med en scoring for, at Ajax vandt kampen 2-0.

Dermed blev klubben klar til gruppespillet i Champions League, da det første opgør i playoffrunden var endt 0-0.

Ajax sad på det hele uden at kunne score, før den mexicanske forsvarsspiller fandt vej til nettet.

I anden halvleg havde Ajax bolden i mål til 2-0, men ifølge videodommersystemet VAR, så var Ajax-spilleren Joël Veltman offside i situationen.

Apoel havde også bolden i nettet kort efter, men her var VAR ikke nødvendigt for at dømme offside, og en flad afslutning fra Tatic ti minutter før tid afgjorde kampen.

21-årige Edson Álvarez blev denne sommer hentet på en kontrakt frem til 2024 som erstatning for Matthijs de Ligt, der blev solgt til Juventus.

Ajax var i den seneste udgave af Champions League få minutter fra at nå finalen, inden Tottenham scorede til 3-2 og samlet avancerede på reglen om mål på udebane.

Belgiske Club Brugge blev ligeledes klar til gruppespillet med en 2-1-sejr hjemme over Lask Linz fra Østrig. Belgierne vandt det første opgør på udebane med 1-0.

Slavia Prag slog Cluj fra Rumænien 1-0 hjemme og sikrede billet til gruppespillet med en samlet 2-0-sejr.

Dolberg er tæt på Nice. Men handlen er ikke gået igennem endnu. Foto: PHIL NOBLE / Ritzau Scanpix Holland - 26. aug. 2019 - kl. 10:58 Kan gå i vasken: Problemer med Dolberg-skifte

Se også: Brøndby-flop hyldes i udlandet: - Droppet for tidligt

Se også: Sender ny dansker ud: FCK-bødler i Champions League

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere