Aldrig set før: Skriver historie i Champions League

Aldrig før har en enkelt nation været så dominerende i Champions League

Tottenham er videre til 1/8-finalerne som gruppevinder - foran Real Madrid, Dortmund og APOEL. Foto: AP
Tottenham er videre til 1/8-finalerne som gruppevinder - foran Real Madrid, Dortmund og APOEL. Foto: AP

Der er ikke mange ting, der er gået de engelske hold imod i efterårets Champions League-gruppespil.

21 sejre til de fem mandskaber i 30 kampe. Sølle tre nederlag.

Derfor er det da også naturligt, at alle fem hold, Liverpool, Manchester City, Chelsea, Tottenham og Manchester United, er klar til forårets 1/8-finaler i den fornemmeste af alle internationale klubturneringer.

Og det er historisk.

Aldrig tidligere har en enkelt nation kunne prale af dette. Og i de fleste sæsoner af helt naturlige årsager, i og med det har været umuligt at have så mange hold med.

Faktisk er det blot anden gang i historien, et land har fem hold med i gruppespillet. Forrige sæson var det Spanien (Real Madrid, FC Barcelona, Sevilla, Valencia og Atlético Madrid), der skrev historie. Her røg Sevilla og Valencia dog ud efter de første seks kampe.

I år er turen så kommet til englænderne, og det er endnu mere imponerende, at fire af de fem engelske hold går videre som gruppevindere. Chelsea manglede et mål i den sidste kamp tirsdag mod Atlético Madrid for at vinde sin gruppe men blev overhalet af Roma.

England har sammen med Spanien præsteret at have fire hold i slutspillet en del gange. Tyskland har gjort det to gange.

Se også: Forfærdelig aften for Yussuf og Leipzig

Se også: Jørgensen på pletten - City snublede i Ukraine

Se også: Liverpool videre efter gigantisk sejr

Se også: Ronaldo historisk på Jensens aften

FAKTA: Champions League-klubber fra samme land i slutspillet

Fire klubber fra samme land i slutspillet

2003-04: Spanien (Real Madrid, Celta Vigo, Deportivo La Coruña og Real Sociedad)
2004-05: England (Arsenal, Manchester United, Chelsea, Liverpool)
2006-07: England (Arsenal, Manchester United, Chelsea, Liverpool)
2007-08: England (Arsenal, Manchester United, Chelsea, Liverpool)
2008-09: England (Arsenal, Manchester United, Chelsea, Liverpool)
2008-09: Spanien (Real Madrid, FC Barcelona, Villarreal og Atlético Madrid)
2010-11: England (Arsenal, Manchester United, Chelsea og Tottenham)
2012-13: Spanien (Real Madrid, FC Barcelona, Valencia og Málaga)
2013-14: England (Arsenal, Manchester United, Chelsea og Manchester City)
2013-14: Tyskland (Bayern München, Dortmund, Schalke og Bayer Leverkusen)
2014-15: Tyskland (Bayern München, Dortmund, Schalke og Bayer Leverkusen)
2016-17: Spanien (Real Madrid, FC Barcelona, Atlético Madrid og Sevilla)

Fire klubber fra samme land i kvartfinalerne

2007-08: England (Arsenal, Manchester United, Chelsea, Liverpool)
2008-09: England (Arsenal, Manchester United, Chelsea, Liverpool)

Tre klubber eller flere fra samme land i semifinalerne

1999-00: Spanien (Real Madrid, FC Barcelona og Valencia)
2002-03: Italien (AC Milan, Juventus, Inter)
2006-07: England (Manchester United, Chelsea og Liverpool)
2007-08: England (Manchester United, Chelsea og Liverpool)
2008-09: England (Arsenal, Manchester United og Chelsea)

Finaler med hold fra samme land

2000: Real Madrid-Valencia (3-0)
2003: AC Milan-Juventus (3-2 str.)
2008: Manchester United-Chelsea (8-7 str.)
2013: Bayern München-Dortmund (2-1)
2014: Real Madrid-Atlético Madrid (4-1 efs.)
2016: Real Madrid-Atlético Madrid (6-4 str.)

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen