Arsenal banker tamme kroater: Nu venter gyserkamp

Den chilenske Alexis Sanchez sikrede en solid Arsenal-sejr mod et tamt Dinamo Zagreb hold. Med sejren kan Arsenal selv sikre sig avancement, hvis de vinder gyserkamp i Grækenland

Alexis Sanchez var i hopla, og er med sine to scoringer i aften nu oppe på 3 scoringer i Champions League (Foto: Tim Ireland / AP)
Alexis Sanchez var i hopla, og er med sine to scoringer i aften nu oppe på 3 scoringer i Champions League (Foto: Tim Ireland / AP)

Med ryggen mod muren og kniven for struben gik Arsenal og Dinamo Zagreb på banen i London.

Med seks point op til førerholdene i puljen var begge hold tvunget til at gå efter sejren for at holde liv i drømmen om videre deltagelse i Champions League.

Arsenal havde inden aftenens kamp spillet sig videre fra gruppespillet i 15 sæsoner i træk. Men i indeværende sæson har niveauet været langt fra det vanlige.

Gary Cahill bragte Chelsea på 1-0 mod Maccabi Tel Aviv på et veltimet hovedstød (Foto: AP) Champions League Smil Mourinho: Chelsea storsejrer i Israel

Om det var manglende motivation mod de på papiret svagere modstandere, der var skyld i englændernes tab af point, er svært at sige, men efter overraskende nederlag til Dinamo Zagreb og Olympiakos lå London-klubben sidst i gruppen inden aftenens opgør.

Satte sig på kampen
Kniven for struben så dog ud til at motivere Arsenal-spillerne, der satte sig på kampen fra start.

Efter 28 minutter var der skrald på de engelske kanoner, da en sprintende Alexis Sánchez fik bolden i venstresiden, og med et perfekt indlæg ramte han en flyvende Mesut Özil lige i panden, og så stod det 1-0 til Arsenal.

Alexis Sanchez var i hopla, og er med sine to scoringer i aften nu oppe på 3 scoringer i Champions League (Foto: Tim Ireland / AP) Champions League Arsenal banker tamme kroater: Nu venter gyserkamp

Fire minutter senere blev et dumt boldtab af Leonardo Sigali på kanten af Dinamo Zagrebs felt nærmest en direkte aflevering til en fremadstormende Nacho Monreal, der kunne sende bolden fladt indover til Alexis Sanchez, som denne gang kunne påtage sig rollen som målscorer.

2-0 til Arsenal.

Arsenal-træner Arsène Wenger havde inden kampen sagt, at Arsenal villle tage Europa League seriøst, hvis de ikke formåede at kvalificere sig til Champions League. Nu har de chancen for selv at afgøre det mod Olympiakos (Foto: Tim Ireland / AP)
Arsenal-træner Arsène Wenger havde inden kampen sagt, at Arsenal villle tage Europa League seriøst, hvis de ikke formåede at kvalificere sig til Champions League. Nu har de chancen for selv at afgøre det mod Olympiakos (Foto: Tim Ireland / AP)

I den anden gruppekamp gjorde Bayern München ikke noget for at hjælpe græske Olympiakos. Et uafgjort resultat i den kamp havde sendt begge hold videre til 1/8-finalerne, men tyskerne gjorde kort proces og sendte grækerne til pause med 3-0.

Se Bayerns tre mål fra første halvleg i tv-klippet herunder:

Arsenals Champions League drøm levede stadig, og som kampen skred frem, var det også tydeligt, at der var stor forskel på de to hold på banen på Emirates.

I anden halvleg stillede englænderne sig længere tilbage, overlod spillet til kroaterne og slog til på kontra.

Zlatan Ibrahimovic appellerer til, at Malmö-fansene støtter klubben og ikke ham, når han i morgen skal skal i aktion for Paris St. Germain mod sin tidligere klub (Foto: AP) Champions League Zlatan til fans: Husk at holde med Malmö

Et indkast i højresiden blev pludselig farligt, da Joel Campbell sendte en stikning i dybden til hvem andre end Alexis Sanchez, der kunne runde Eduardo i Dinamos mål, og slukke det sidste håb om et kroatisk comeback.

3-0 til englænderne.

Se Sanchez lukke og slukke i tv-klippet herunder:

Med ti minutter igen formåede indskiftede El-Arbi Hilal Soudani at reducere til 3-1, men målet blev korrekt annulleret for offside.

Nu venter der en gyserkamp i Grækenland, når Arsenal og Olympiakos mødes i sidste runde. Vinder Arsenal, kan de fortsætte deres imponerende stime og spille sig videre i Champions League for sekstende gang i træk.