Arsenal tæt på mirakel i München

Den engelske klub slog Bayern München 2-0 på udebane, men det var ikke nok til en plads i kvartfinalen. Tyskerne videre til kvartfinalen på reglen om flest scorede udebanemål

Arsenal vandt 1-0 i München, men det var ikke nok til at gå videre til kvartfinalen i Champions League (Foto: AP / Matthias Schrader)
Arsenal vandt 1-0 i München, men det var ikke nok til at gå videre til kvartfinalen i Champions League (Foto: AP / Matthias Schrader)

Arsenal vandt slaget, men tabte krigen.

På trods af en 2-0-sejr i München er englænderne ude af Champions League, for Bayern München havde et forspring på 3-1 fra første opgør i London og er klar til kvartfinalen på reglen om flest scorede udebanemål. Og dermed har England for første gang siden 1996 slet ingen hold med i kvartfinalen.

Det var også på forhånd Mission Impossible for The Gunners, og Bild havde også taget forskud på glæderne med sit drillende 'Bye, bye Arsenal'.

Ingen troede vist for alvor på, at Bayern München ville komme i problemer mod London-klubben, men det kommende tyske mesterhold fik sig noget af et chok fra start.

Læs mere:

Se også: Beckenbauer: Guardiola får det svært i Bayern

Arsenal fik nemlig lige præcis den start på kampen, som de havde brug for i jagten på miraklet i München.

Hjemmeholdets David Alaba gled på det glatte underlag og ga' derved Theo Walcott masser af plads på højrekanten Den engelske landsholdsspiller fandt med en knaldhård pasning Oliver Giroud i det lille felt, og franskmanden skulle bare sætte indersiden på.

1-0 til Arsenal, og troen på miraklet var tændt.

Bayern München virkede noget rystede af den engelske chokstart og lavede mange fejl. Det gjorde Arsenal også, og Arsène Wengers mandskab havde svært ved at kapitalisere på den flotte åbning. Ud over Girouds scoring skabte de intet i 1. halvleg, og man sad aldrig med en fornemmelse af, at det for alvor ville blive spændende.

Læs mere:

Se også: Tyrkiske fans forsøgte at grave sig ind på stadion

Bayern München, der kom med ti sejre på stribe, virkede - uden at spille godt - i kontrol, men manglede den skarphed, som ellers har karakteriseret dem i denne sæson.

De havde meget svært ved at skabe chancer og kom kun frem til nogle stykker før pausen. Den største tilfaldt Gustavo efter ti minutter, men han sparkede over mål efter et hjørnespark.

Bayern kom meget bedre ud til 2. halvleg og satte sig fra start på begivenhederne.

Tyskerne skruede op for tempoet, og Robben og Kroos havde straks gode afslutninger mod Lukasz Fabianskis mål.

Det summede flere gange foran Arsenal-målet, og midt i 2. halvleg burde en livlig Robben have udlignet. Hollænderen blev smart spillet fri af Thomas Müller med hælen, men tabte duellen med Fabianski, der hev en flot redning ud af målmandsærmet.

Læs mere:

Se også: Arsenal-anfører: Vi skylder Wenger alt

Det var Arsenal, der havde brug for målene, men det var Bayern, der trykkede på for udligningen. The Gunners satsede det hele til sidst, og indskiftede Gervinho fik med 12 minutter igen en løs chance i feltet. Den formåede han dog ikke at veksle til mål, men fem minutter før tid fik Arsenal alligevel sin livline.

Den franske forsvarsspiller Laurent Koscielny steg til vejrs efter et hjørnespark og headede ind bag Manuel Neuer til en 2-0-føring. Effektive Arsenal manglede stadig en enkelt scoring, men miraklet udeblev. Englænderne fik godt nok en sejr, men en ganske nytteløs én af slagsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere