Villa: Nu har vi glemt de dårlige dage

FC Barcelona bevarede håbet - og høstede frugterne, lyder det fra en lykkelig David Villa

David Villa slog til med kampens tredje mål. (Foto: AP)
David Villa slog til med kampens tredje mål. (Foto: AP)

De har efterhånden præsteret næsten alt, hvad der kan præsteres på en fodboldbane.

Men indtil tirsdag aften havde catalanerne endnu ikke præsteret det store, uforglemmelige, comeback. Det havde der nemlig aldrig rigtig været behov for.

Det var der til gengæld efter 0-2 nederlaget til AC Milan i det første opgør i CL-ottendedelsfinalen.

Se også: Messi-mania

Og uforglemmeligt var det, da Lionel Messi og Co. knuste italierne med hele 4-0 - og dermed samtidig sikrede sig den længe ventede revanche for nederlaget til milaneserne med de samme cifre i finalen i 1994.

- Vi sagde på forhånd, at vi ønskede en stærk start. Og det er præcis, hvad vi gjorde. Vi fik det hurtige mål, vi gik efter, jubler David Villa, der scorede det meget vigtige mål til 3-0.

Se også: Måltyven Burak skød hul på Schalke

- Vi følte altid, at vi kunne komme tilbage. Vi bevarede altid troen. Tilhængerne var hele tiden bag os, de blev ved med at stole på os. De vidste, at vi kunne gøre det. Og i sidste ende gjorde vi det for dem, siger angriberen, der fastslår, at minderne fra nederlagene til AC Milan og Real Madrid nu er vasket ud af hukommelsen.

- Når man går videre på sådan en aften, er alle de dårlige dage glemt. Efter sådan en oplevelse er vi ligeglade med, hvem vi møder i kvartfinalerne, siger Villa.

Se også: Slut: FC Barcelona-AC Milan 4-0

Målscoreren til 4-0, Jordi Alba, er også på den grønne gren efter den fornemme præstation.

- Vi er så glade. Holdet arbejdede hårdt, og vi skal fortsætte i det spor i de kommende kampe. Jeg er ligeglad med, hvem vi skal møde nu. I den første kamp i Milano var vi dårlige. I de næste kampe skal vi spille som i aften, sådan er det, konstaterer venstrebacken.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere