Schalke vil have Drogba straffet

Didier Drogba og Galatasaray risikerer både bøde og karantæne, hvis Schalke har held med sin klage til UEFA

Didier Drogba i onsdagens kamp mod Schalke. (Foto: AP)
Didier Drogba i onsdagens kamp mod Schalke. (Foto: AP)

Den første af to 1/8-finaler mellem Schalke og Galatasaray i Champions League får nu en tredje halvleg.

Torsdag - kort efter afslutningen på 1-1-kampen onsdag aften i Istanbul - bekræfter tyskerne, at man vil sende en officiel klage til det europæiske fodboldforbund, UEFA, med Didier Drogba som hovedperson.

Ikke at den ivorianske angriber havde foretaget sig noget ulovligt på banen i løbet af de 90 minutter, men mere at han i det hele taget var til stede.

Læs også:

Se også: Endelig: Drogba må spille igen

For tyskerne med sportsdirektør Horst Heldt i spidsen brokker sig over den kontrakt, Drogba har indgået med den tyrkiske storklub efter skiftet fra Shanghai Shenhua i vinterens transfervindue.

Det fortæller klubben på twitter.

Læs også:Se også: Derfor spiller stjernerne i Galatasaray Derfor spiller stjernerne i Galatasaray

Derfor beder man nu UEFA undersøge skiftet fra kinesisk til tyrkisk fodbold, selvom FIFA - det internationale fodboldforbund - allerede i sidste uge gav Drogba tilladelse til at spille.

Shenhua brokkede sig til FIFA, fordi man mente, at Drogba havde misligeholdt sin kontrakt, der løb til 2014, ved at skifte før tid. Angriberen hævder, at han ikke har fået udbetalt sin løn.

Det er en rigtig rådden sag for både Galatasaray og Drogba. Såvel spiller som klub risikerer bøde og karantæne, mens klubben tilmed kan være så uheldig at få forbud mod at indgå nu transfers i næste transfervindue.

UEFA har her til aften bekræftet at have modtaget Schalkes klage, og at forbundets disciplinærkomite nu vil 'overveje sagen'.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere