Wenger amok før CL-brag: Løgnere

Arsenal-manageren påstår, at rygter omkring hans forlængelse er plantet for at skade ham

Er Arsene Wenger ved at miste grebet fuldstændig?

Det spørgsmål rejser sig, efter den normalt så reflekterede franske Arsenal-manager gik helt op i limningen på pressemødet før dagens Champions League-opgør mod Bayern München.

- Jeg har arbejdet 16 år i England, og jeg fortjener lidt mere respekt end historier baseret på forkerte informationer, der kun har til hensigt at skade, vrissede Wenger på pressemødet.

Se mere:

Se også: Arsenal-profil: Vi kan vinde Champions League

Oven på weekendens chok-exit fra FA Cup mod Blackburn på Emirates, så kunne det ikke komme bag på nogen, at pressen var hård mod Arsenal og Arsene Wenger.

Det opsigtsvækkende var imidlertid, at Wenger valgte at rette sin tirade mod en historie fra avisen The Sun, der proklamerede, at bestyrelsen i Arsenal var parat til at forlænge Wengers aftale trods de svigtende resultater.

En positiv historie, der i praksis kvæler al snak i krogene om et forestående brud mellem Arsene Wenger og London-klubben. Men monsieur Wenger anede en sammensværgelse bag nyheden.

- Hvorfor kommer den nyhed ud netop, som vi har tabt en stor kamp? Efter jeres opfattelse? spurgte Arsene Wenger ifølge Guardian de måbende journalister.

- Tror I virkelig, at jeg er så naiv, at jeg ikke ved, hvad der ligger bag? Tror I, at jeg er en komplet idiot, sydede den franske manager.

Se også:

Se også: Presset Wenger ser frem til storkamp mod Bayern

- Løgnen har til sigte at såre. Det er så let at påstå, at folk er utilfredse, men så skal den lige drejes en gang ved at skrive, at han alligevel forlænger. Og det er min pointe.

- Jeg har arbejdet her i 16 år, og når jeg siger, at jeg har burde have noget i banken, så handler det ikke om respekt og at alle skal messe: 'Han gør det godt.' Det er moralsk.

- Det er i orden at kritisere mig og sige, at jeg er en dårlig manager. Det vil jeg aldrig gå i rette med. Men når der bliver arbejdet på den måde... Der kan ikke findes nogen historier om, at jeg har taget i mod penge nogen steder eller lignende. Så rent moralsk bryder jeg mig ikke om det, sagde Wenger.

Men var det ikke en positiv historie, at det blev skrevet, at de ville holde på dig?

Læs mere:

Se også: Golfstjerne raser: Skrid Wenger!

- Helt ærligt!

Synes du ikke en del af kritikken er berettiget? Arsenal er 21 point fra toppen. Det vil afføde kritik.

- Selvfølgelig bliver vi kritiseret for det. Men vi er ikke alene. Der er klubber, der har investeret flere penge end os gennem mange år, og de er stadig efter os. Den slags kritik er accepteret.

- Men det er ikke det, jeg snakker om. Det er noget af det andet, der er kommet frem. Det er løgne. Kritikken på det andet er i orden. Jeg beklager, og det er korrekt, at vi ligger alt for langt efter Manchester United.

Normalt er du ikke sådan. Er presset på dig større end nogen sinde?

- Jeg reagerede på løgnen.

Er det bare løgnen, eller ligger det dybere?

Se også:

Se også: Wenger om pibekoncert: Helt normalt

- Jeg ser på intentionen bag løgnen. Helt ærligt, det er jo ikke fordi, jeg tager alt personligt. Jeg kan bare ikke acceptere løgne, især ikke når hensigten med det er at manipulere med folk, sagde Arsene Wenger og tilføjede senere til pressen omkring sin kontraktsituation.

- Jeg er ikke sikker på, om I virkelig er interesseret i det. Da vi tabte hjemme til Blackburn, var det vidst ikke jeres største bekymring.

Vi ville savne dig!

- Jeg er ret sikker på, at I vil savne mig, når jeg er væk!

Champions League er sidste mulighed for Arsene Wenger, hvis han ikke skal registrere otte sæsoner uden et større trofæ i Arsenal.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere