Danske fodboldfans så måbende til, da Luiz Adriano udviste usportslig optræden af en helt uset karakter tirsdag aften.
Shaktar Donetsk-angriberen scorede et af karrierens letteste mål, da bolden skulle være spillet tilbage til FC Nordsjælland efter et dommerkast.
Læs også:
Okore: Det var lidt chokerendeI dag er den brasilianske angriber lagt for had af fodboldfans kloden rundt. Med god grund.
- Jeg håber, at han bliver straffet og gerne med tre dages karantæne. Det er en svinestreg ud over alle grænser og en hån mod UEFA's fairplay-kampagne, siger Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen.
Kynismen møder naiviteten
Men det er ikke første gang, at et dansk hold oplever usportslig optræden i den fornemme turnering. Da FCK mødte FC Barcelona i Champions League, fløjtede den spanske målmand Pinto i en situation, der fik FCK-angriber Cesar Santin til at stoppe op, da han troede, at dommeren havde fløftet for offside.
Læs også:
Her forlader målsvindleren DanmarkDen for kynisme kan være et problem for danske hold, frygter Olsen.
- Ja, det kan da godt være, at det er 'velfærdsdanmark', der møder nogle spillere, der har kæmpet lidt mere for at nå, hvor de er i dag, men det undskylder altså ikke den her opførsel, understreger sportschefen.
Se hele interviewet med Allan Olsen i tv-indslaget over artiklen, hvor du også kan lune dig lidt over nogle af Luiz Adrianos største brændte chancer - dem kan du se i det sidste minut af indslaget