Mourinho vil helst ikke vinde gruppen

Real Madrids træner har to gange vundet Champions League efter at være sluttet som toer i gruppefasen

Jose Mourinho vil ikke kommentere udvisningen af Arbeloa - af frygt for at få karantæne af UEFA. (Foto: AP/Jon Super)
Jose Mourinho vil ikke kommentere udvisningen af Arbeloa - af frygt for at få karantæne af UEFA. (Foto: AP/Jon Super)

José Mourinho er godt tilfreds med, at Real Madrid kvalificerer sig som toer i gruppe D efter Borussia Dortmund til forårets 1/8-finaler i Champions League.

Efter onsdagens 1-1-kamp mod Manchester City kan der nemlig ikke rykkes rundt på topstriden i gruppe E i sidste spillerunde om to uger.

- Normalt er det bedre at slutte som etter, men vi bliver nummer to. De gange, hvor jeg er gået videre som etter, har vi ikke vundet turneringen.

- Men de to gange, hvor jeg er gået videre som toer fra gruppen, har jeg vundet Champions League, siger José Mourinho til TV3+ med henvisning til titlerne med Porto i 2004 og Inter i 2010.

Læs også:

Se også: Agüero faldt, men sikrede City ét point

Kampen i Manchester var samtidig Mourinhos nummer 100 på sidelinjen i Europas største klubturnering.

- Jeg vil huske kampen for, at vi kvalificerede os. Det er også noget vigtigt i min karriere. Jeg kommer altid videre fra gruppespillet, siger portugiseren, der kunne se Karim Benzema bringe Real foran med 1-0 efter 10 minutter.

Et kvarter før slutfløjt udlignede City på et tvivlsomt straffespark, hvor gæsterne fik en mand udvist.

- Mit hold gjorde nok i første halvleg til at vinde kampen. Efter pausen fik modstanderne et straffespark, mens vi fik et rødt kort.

Læs også:

Se også: 13 hold er videre i CL - 13 hold er ude

- Det røde kort vil jeg ikke kommentere, for så vil UEFA bare suspendere mig, og det er jeg ikke interesseret i.

- Med en mand i undertal skulle vi forsvare os for at få point med herfra i en gruppe, som er meget svær, siger Real Madrid-træneren, der håber, at det spanske storhold kan gå hele vejen til foråret:

- I gruppefasen har vi haft mange problemer med skader, forhåbentlig er spillerne tilbage i 2013 og klar til at gå til den.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen