Messi i tårer: 'Han har det svært nu'

Lionel Messi var i tårer efter Barcelonas exit i CL-semifinalen. 'Han har det svært lige nu,' lyder det fra Guardiola

Messi går fra banen - ifølge nyhedsbureauet AP i tårer over sit brændte straffespark og Barcelonas exit fra CL. (foto: Demotix)
Messi går fra banen - ifølge nyhedsbureauet AP i tårer over sit brændte straffespark og Barcelonas exit fra CL. (foto: Demotix)

Magien var væk.Med et brændt straffespark og to skud på stolperne var Messi så tæt på at afgøre semifinalen mod Chelsea til Barcelonas fordel - men også så langt fra.

En assist fra Messis venstrefod var ikke nok for ineffektive Barcelona - og ifølge nyhedsbureaet AP var Messi i tårer, da han gik fra banen efter 2-2 'nederlaget'.

2 kampe - og 2 store nedture på blot fire dage. Først røg mesterskabet med nederlaget til Real Madrid - og så røg Champions League.

Se også: Barcelona-nedtur i vanvittig fodboldkamp

Holdkammerater og træner Guardiola forsøgte efter kampen at komme med opmuntrende ord.

- Jeg synes ikke Messi har noget at skamme sig over. Han er en vinder og har samme følelse som resten af omklædningsrummet, sagde Iniesta efter kampen ifølge Barcelona-avisen Sport.

Se også: Fortvivlet Guardiola: Vi prøvede alt

Træner 'Pep' Guardiola ville heller ikke bebrejde Messi det brændte straffespark.

- Vi er her på grund af den knægt. Vi må takke Lionel Messi for det han har givet til klubben. Min beundring for ham kender ingen grænser. Han er et eksempel for alle som vil forbedre sig.

- Jeg er ikke i ttivl om, at han har det svært nu. Det er det sørgelige ved denne sport. Men også hvad der er smukt ved spillet, lød det fra Guardiola efter kampen, der sensationelt sendte Chelsea i finalen.

Se også: Fuld Barca-fan slår 80-årig ned i Nykøbing

- Jeg har ingen tvivl om, at han vil få nogle meget mørke timer efter dette og hans straffespark.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere