Bayern-præsident: Troede jeg skulle dø

Nervepirrende semifinale blev afløst af forståelig ekstase efter Champions League-avancementet

Målmandshelten Neuer (Foto: AP)
Målmandshelten Neuer (Foto: AP)

Manuel Neuer endte som den store helt efter en mindeværdig Champions League-semifinale. Og den tyske keeper var ekstatisk, da finalepladsen var sikret.

– Det er fantastisk. Vi har arbejdet stenhårdt mod det her mål. Og jeg synes ikke, det var ufortjent. Vi var i begge kampe mindst i øjenhøjde med Real, sagde han til Sky efter kampen.

– Vi havde selv efter 0-2 troen på os selv, sagde han og rettede så tankerne mod de afgørende straffespark.

Se også:

Se også: Real-exit ryster spanske medier

– Jeg var opsat på at pille et par straffespark, men for at det skal lykkes, spiller heldet naturligvis ind. Det er skønt, at vi nu med pokalfinalen og slutkampen i Champions League kan slutte sæsonen med to store kampe, sagde han.

Anderledes store og svulstige var ordene hos Bayern-præsident Uli Hoeness.

– Jeg troede, jeg skulle dø, da jeg så Phillip Lahm brænde sit straffespark. Det var vanvittigt. Jeg har aldrig set os skabe så mange chancer i en semifinale-udekamp. I aften var kampen over alle kampe, sagde Hoeness og glædede sig ved udsigten til hjemme-finalen.

– Vi har opfyldt drømmen. Vi kommer til at spille finalen på vores eget, skønne stadion, sagde han.

Magisk aften
For Bayern-manager Jupp Heynckes var der tale om en speciel aften.

– Det var en magisk aften. Jeg havde allerede i mit oplæg til kampen lagt op til, at det kunne komme til at strække sig over 120 minutter. Holdet spillede gennem lange perioder fremragende fodbold, sagde Heynckes.

1 af 2 Glad Bayern-præsident - forståeligt nok (Foto: AP)
2 af 2 Målmandshelten Neuer (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere