Fuld Barca-fan slår 80-årig ned i Nykøbing

37-årig fulderik overfaldt ældre mand i Nykøbing Sjælland i raseri over Barcelonas nedtur i Champions League.

Lionel Messi håndterede trods alt skuffelsen noget bedre end sin danske fan. (Foto: AP)
Lionel Messi håndterede trods alt skuffelsen noget bedre end sin danske fan. (Foto: AP)

FC Barcelonas exit fra Champions League-turneringen tirsdag aften blev åbenbart for meget for en beruset fan fra Nykøbing Sjælland.

Den 37-årige mand havde overværet kampen på værtshuset Havnekroen, mens han havde hældt flere genstande i halsen. Da FC Barcelona blev sendt ud af semifinalen af Chelsea, forlod han beværtningen.

- Han går ud på gaden og kaster en flaske i jorden. Der kommer så en ældre mand forbi, og han får et knytnæveslag i ansigtet, siger vagtchef Michael From fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Se også: Chelsea-træner tilgiver tåbelige Terry Se også: Chelsea-træner tilgiver tåbelige Terry

Den 80-årige mand mistede et par tænder ved overfaldet. Ifølge politiet er der ingen forbindelse mellem gerningsmanden og den ældre mand.

- Han har bare været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, siger Michael From.

Se også: Fortvivlet Guardiola: Vi prøvede alt Se også: Fortvivlet Guardiola: Vi prøvede alt

Politiet blev efterfølgende tilkaldt, og den berusede Barcelona-fan blev lagt i håndjern og kørt på stationen.

- Han ligger nu hos os og sover, og så må vores jurister i morgen tage stilling til, hvad der skal ske, fortæller vagtchefen.

Tirsdagens Champions League-semifinale endte 2-2, og dermed er Chelsea videre med en samlet 3-2 sejr over to kampe.

Se også: Torres: Sæsonen kan blive mindeværdig Se også: Torres: Sæsonen kan blive mindeværdig

I finalen skal London-klubben enten møde Bayern München eller Real Madrid.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere