Efter skræmmende KO: Pique ude i en uge

Barcelonas Pique er udskrevet fra hospitalet efter den knockout, der sendte ham ud af kampen i aftes

Mange frygtede det værste, da Pique lå livløs på banen efter det uhyggelige sammenstød. (Foto: AP)
Mange frygtede det værste, da Pique lå livløs på banen efter det uhyggelige sammenstød. (Foto: AP)

Barcelonas Gerard Pique er beordret til at holde en uges pause, efter han i aftes blev slået groggy i kampen mod Chelsea.

Den spanske forsvarer blev slået i jorden af holdkammerat Valdes efter godt et kvarters spil, da målmanden gik frem for at skubbe bolden væk foran Pique og Drogba. Uheldigvis stødte de to Barcelona-spillere sammen og Piqué fik nærmest Valdes' hofte smadret ind i ansigtet, og han styrtede til jorden, fuldstændig groggy.

Efter et par minutter, hvor Pique lå livløs på banen, kom han atter på benene og forsøgte at fortsætte kampen, men det viste sig hurtigt at være umuligt. Han måtte kort efter lade sig udskifte med Daniel Alves i den topunderholdende semifinale-returkamp og blev efterfølgende kørt på hospitalet.

Se også: Ramt Pique gik omkuld efter hård nærkamp

Her tilbragte Pique natten under observation for, men i morges blev han udskrevet.

Se også: Messi i tårer: 'Han har det svært nu'

Barcelona vil give Pique en uges pause og så evaluere situationen, meddeler klubben.

Se Piques uheld her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere