Chelsea-truppen forgyldes ved CL-sejr

Chelsea-truppen jagter kæmpebonus, som klubejer Abramovich udbetaler ved triumf over Barcelona og efterfølgende sejr i finalen

Chelsea-spillerne kan sætte en god bonus i banken, hvis de næste to CL-kampe bliver vundet. (foto: AP)
Chelsea-spillerne kan sætte en god bonus i banken, hvis de næste to CL-kampe bliver vundet. (foto: AP)

Nu er det formentlig ikke ret mange af Chelsea-spillerne, der har behov for en ekstra bonus.

Men ikke desto mindre må udsigten til godt tre millioner kroner i bonus med en Champins League-sejr formodes at få spillerne til at give den en skalle ekstra i aftenens semifinale mod Barcelona.

Hvis den engelske klub forvandler 1-0 sejren i den første kamp til en plads i finalen - og efterfølgende også vinder den, så venter der alle spillerne i den 25 mand store CL-trup 350.000 pund (3,2 millioner kroner). Det er Roman Abramovich, der ifølge The Sun står klar med checkhæftet for at få den eftertragtede titel.

Vil du også tjene lidt på kampen - så læs hvad Ekstra Bladets spilekspert anbefaler

Tæt på 10 millioner pund - 92 millioner kroner - skulle klubejeren være klar til at betale spillerne og det øvrige hold bag den eventuelle triumf.

Træner Roberto De Matteo har ifølge The Sun stadig ikke fået ændret sin årsløn på 11 millioner kroner efter han blev forfremmet til cheftræner med Vilas-Boas' fyring. Ifølge avisen får han godt fire millioner kroner for en CL-triumf - og så kommer der lidt ekstra håndører til den øvrige stab omkring holdet.

Se også: Mourinho hjælper Chelsea mod Barcelona

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere