Mavesyg Messi meldes kampklar

Barça-stjernen Lionel Messi måtte droppe mandagens træning på grund af et maveonde, men meldes klar til aftenens CL-semifinale mod Chelsea

Lionel Messi døjer med et maveonde. (Foto: AP)
Lionel Messi døjer med et maveonde. (Foto: AP)

FC Barcelonas stjerneangriber Lionel Messi er blevet ramt af et maveonde, som holdt ham ude af holdets træning mandag.

Han meldes dog klar til tirsdagens returkamp i Champions League-semifinalen mod engelske Chelsea.

- Messi havde det ikke godt i går. Lægen gav ham noget til maven, og han tog hjem. I dag havde han det godt, siger cataloniernes træner Josep 'Pep' Guardiola.

Han afviser at den argentinske profil er for syg til at spille den vigtige kamp tirsdag aften, hvor Chelsea skal forsvare en 1-0-føring fra første kamp på Stamford Bridge.

FC Barcelona er i den uvante situation, at de møder op med to friske nederlag i bagagen. Det ene til Chelsea i onsdags, og det andet til Real Madrid på hjemmebanen Camp Nou i lørdags, hvilket i praksis kostede det spanske mesterskab.





0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere