YouSee: Ingen kompensation for CL-koks

YouSees kunder får undskyldning, men ingen kompensation, efter det tekniske koks, der ødelagde Champions League-kampen for tusindvis af tv-seere

Opgøret mellem Ronaldo og Ribery var ikke samme nydelse for YouSees kunder, som for de fleste andre. (Foto: AP)
Opgøret mellem Ronaldo og Ribery var ikke samme nydelse for YouSees kunder, som for de fleste andre. (Foto: AP)

Champions League-semifinalen mellem Bayern München og Real Madrid var en stor oplevelse, for de tv-seere, der så kampen uden 'forfrysninger' og sort skærm undervejs.

For alle YouSees kunder havde på grund af tekniske problemer ikke den store fornøjelse af opgøret.

I fem timer var samtlige YouSees kunder ramt af en teknisk fejl på selskabets central i København.

- Det var det værst tænkelige tidspunkt, siger administrerende direktør Neils Breining med henvisning til Champions League-opgøret.

Fejlen skete i den del af centralen, som modtager og distribuerer signalerne fra de tv-kanaler, der sendes via satellit til centralen i København. Det drejede sig om TV3, 3+, Canal 9, Kanal 5 m.fl. Andre kanaler, herunder kanalerne fra DR og TV 2, fungerede fint.

Læs også:

Se også: YouSee: Undskyld!

Selskabet har 1,2 millioner kunder, så en del fodboldfans har uden tvivl haft store frustrationer under kampen.

Se også: Ingen garanti fra Yousee før Chelsea-Barca

Flere kunder opfordrede i aftes YouSee til at give en form for kompensation på grund af nedbruddet, men det sker ikke, fastslår direktøren.

- Vores kundevilkår er klare på det punkt. Vi yder ikke kompensation for tekniske fejl eller afbrydelser af enkeltprogrammer i kortere tid. Jeg er i øvrigt også overbevist om, at det for kunderne er mere afgørende, at vi bruger ressourcerne på at levere et fejlfrit signal, siger Niels Breining i en meddelelse fra selskabet.

YouSee har ført den anden semifinale mellem Chelsea og Barcelona i aften indkaldt ekstra mandskab, så eventuelle tekniske fejl kan løses hurtigt. Og fejlen fra i aftes er endnu ikke fundet helt, så faren for nye problemer er der stadig:

'Fejlen i aftes er lokaliseret til to såkaldte encodere, som af ukendte grunde har forstyrret signalet fra satellit-kanalerne ud i YouSee’s kabel-net. Encoderne blev koblet fra nettet ved midnat i aftes, og siden har der ikke været problemer med tv-signalet, men teknikerne fortsætter på fuld kraft, til fejlen er identificeret med 100 pct. sikkerhed,' skriver YouSee i en pressemeddelelse.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere