Robben: Det kræver den perfekte kamp

Bayerns hollandske stjerne er klar over, hvad det kræver for at besejre Real Madrid i aften

Robben håber, han får lov at juble i aften (Foto: DPA)
Robben håber, han får lov at juble i aften (Foto: DPA)

I aften bliver der mulighed for fodbold i absolut verdensklasse, når Bayern München tager imod Real Madrid hjemme på Allianz Arena i Champions Leagues første semifinale.

En kæmpekamp venter, og spillerne i de to klubber er fuld af forventning, og glæder sig til det, der kan blive en af deres karrieres højdepunkter.

Læs mere:

Se også: Real Madrid kommer til kort i München

Især for én spiller er aftenens kamp speciel. Bayerns Arjen Robben har nemlig en fortid i Real Madrid, og han ved derfor, hvad der kræves af det tyske storhold for at få succes i aften.

- Vi vil give alt. I vil opleve et fantastisk Bayern-hold, det er jeg sikker på. Vi er ikke i tvivl om, at skal vi slå Real Madrid ud, så skal vi være på 120 procent, på vores maksimum og spille den perfekte kamp, forklarer Robben om aftenens brag.

Se også:

Se også: Real-direktør advarer mod Bayerns styrke

Og Robben har naturligvis respekt for tirsdagens spanske modstander og dennes portugisiske træner.

- De har en fantastisk offensiv. Der er ingen hemmeligheder om Madrid. Men det vigtigste er, at de har den bedste træner, som ved, hvordan man skal spille kampe som denne.

Se:

Se også: Bayern-boss har kig på historisk Treble

Robbens holdkammerat Bastian Schweinsteiger har også stor respekt for Real Madrid, og han mener, at klubbens bedste chance er, hvis de går ud og angriber fra start.

- Det er alt eller intet. Vi skal gå helt til grænsen og videre end det, men vi kan gøre det med vores fans bag os. Det bliver ikke nemt, og det kommer til at handle om den mentale styrke. Jeg håber, at vi kan vise den mentalitet, som er kendetegnende for Bayern, siger 'Schweini'.

Se Bayern-Real Madrid i aften på TV3+ fra kl. 20.45, eller følg med live i tekst med ekstrabladet.dk



</p><br /><br />

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere