Villas-Boas: Jeg har spillernes støtte

Chelseas trængte manager lever med presset og føler fortsat, at han har spillerne på sin side

Er tiden løbet fra Villas-Boas (Foto: AP/Franco Castaño)
Er tiden løbet fra Villas-Boas (Foto: AP/Franco Castaño)

Endnu en gang leverede Chelsea en yderst skuffende indsats, hvor nøgleord, som gejst, gnist, lyst og iver var ikke-eksisterende i aftenens Champions League-nederlag til Napoli

3-1-nederlaget til den italienske klub lægger yderligere pres på Chelseas unge portugisiske manager, hvor fyringen efterhånden kommer tættere og tættere på. Et pres portugiseren lever med.

- Det er et normalt pres, det er en del af en managers job, og man må bare komme videre med ens ideer, sagde Andre Villas-Boas til TV3+ efter kampen, der - trods historier om det modsatte - fastholder, at han har spillernes støtte.

- Ja, helt sikkert, kom det kort og kontant

Se også: Skarpt Napoli-angreb rystede Chelsea

Villas-Boas troede desuden på, at 3-1-nederlagt godt kan vendes på hjemmebanen.

- Vi startede rigtig godt, var godt organiseret, og vi scorede først, hvilket er meget vigtigt. Men så begik vi et par fejl, og så tog Napoli chancen. Vi fik også chancer, men vi fandt ikke effektiviteten frem, det gjorde Napoli og scorede.

- Det var en meget åben kamp, og jeg forventer, at det ville blive det samme på 'The Bridge' (Chelseas hjemmebane Stamford Bridge, red.), og vi har et resultat at indhente. 2-0 er ikke umuligt, slog Villas-Boas fast.

0 kommentarer
Vis kommentarer