Almeida tror fortsat på Apoel-overraskelse

Ailton Almeida mener, at Apoel FC på Cypern kan vende 0-1 til samlet sejr over Lyon i Champions League

(Arkivfoto: AP)
(Arkivfoto: AP)

Apoel FC har ifølge den tidligere FC København-angriber Ailton Almeida fortsat gode chancer for at sikre sig en plads i Champions Leagues kvartfinaler på bekostning af franske Lyon.

Det fortæller Almeida til TV2 Sport efter holdets 0-1-nederlag i Frankrig.

- Det er ikke umuligt at vende det på Cypern. Det bliver anderledes, og jeg tror, at vi kommer til at presse dem meget mere og vil gå mere efter at score mål, siger Almeida til tv-stationen.

Se også: Tandløse APOEL slap med lille lussing

Cyprioterne skabte blot en enkelt chance i tirsdagens opgør på Lyons hjemmebane.

- Det var meget svært for os. Lyon er et stort hold, der spiller i Champions League hvert år.

- Vi kom hertil i vores første 1/8-finale i Champions League, og vi gjorde et forsøg på at spille til nul. Vi skabte ikke meget, men de var også dygtige til at holde på bolden, mener Ailton Almeida.

Der er returopgør på Cypern den 7. marts.

0 kommentarer
Vis kommentarer