Presset Puyol: Vi er ikke maskiner

FC Barcelona under pres før CL-ottendedelsfinale mod tyske Bayer Leverkusen

Carles Puyol og FC Barcelona er løbet ind i modgang i den hjemlige liga. Nu skal der så høstes succes i Champions League. (Foto: AP)
Carles Puyol og FC Barcelona er løbet ind i modgang i den hjemlige liga. Nu skal der så høstes succes i Champions League. (Foto: AP)

Der blæser nye vinde over FC Barcelona.

Efter en række sæsoner, hvor ingen har været i stand til at røre de suveræne katalanere, er 'Blaugrana' ved at være sat i tvekampen mod Real Madrid om førstepladsen i Primera Division.

Derfor er aftenens ottendedelsfinale i Champions League pludselig også blevet en kamp om overhovedet at hive trofæet til Camp Nou i denne sæson, hvor holdet dog også fortsat lever i Copa del Rey.

Og anfører Carles Puyol lover tilhængerne, at han og holdkammeraterne vil kæmpe til sidste blodsdråbe i alle turneringer.

- Vi vil kæmpe til det sidste i alle tre turneringer. Dem, der tror noget andet, tager fejl, siger Puyol, der dog advarer mod at tage triumferne for givet.

Spansk fodbold - 13. feb. 2012 - kl. 12:58 TV: Messi tryller til træning

- Vi er ikke maskiner, der kan tændes og slukkes fra kamp til kamp. Vi skal give alt i alle kampe, og det vil vi gøre, indtil sæsonen er slut, lover han.

Til kampen mod Leverkusen kan træner Josep Guardiola glæde sig over, at han sparede Andres Iniesta og Cesc Fabregas i weekendens nederlag til Osasuna. Til gengæld er der tvivl om Sergio Busquets.

- Han gennemførte det meste af mandagens træning. Vi må se, hvordan han gør fremskridt, og så tage en beslutning, forklarer Guardiola, der tager den resterende del af sæsonen en kamp ad gangen.

- Vores mål er at spille os i kvartfinalen, og så tage det et skridt ad gangen. Men vi tager ud i Europa for at forsvare vores titel, siger han.

Husk, at du kan følge kampen live på ekstrabladet.dk fra klokken 20.45...

0 kommentarer
Vis kommentarer