Når Jes Dorph til efteråret 2012 træder ind i Champions League-studiet på TV3, så bliver Peter Schmeichel samtidig sat af holdet.
Den karismatiske nyhedsvært bliver ny vært på Champions League-udsendelserne på TV3+ - og kan i næste sæson formentlig se sit favorithold, FCK, være med i turneringen. I hvert fald er den danske mester direkte kvalificeret næste sæson.
Jes Dorph stopper på TV 2Peter Schmeichel her hidtil optrådt som en blanding af vært og ekspert, men den store målmand skal altså nu - måske ufrivilligt - finde en anden rolle.
- Vi ønsker at forny vores redaktionelle dækning fra sæsonen 2012, og her er ansættelsen af Jes Dorph central i forbindelse med vores ambitioner, siger TV3's sportschef Peter Nørrelund.
Schmeichel fik grineflip på tv- vi er sikre på, at Jes Dorph med sin værtserfaring, sit gode og smittende humør og store fodboldpassion vil kunne bidrage til yderligere udvikling af det fantastiske indhold, som redaktionen på TV3+ har leveret sammen med alle holdene i Champions League hvert år.
- Han skal i samarbejde med redaktionen og de øvrige eksperter som Preben Elkjær, Brian Laudrup, Jan Mølby, Per Frimann, Peter Kjær og Jesper Grønkjær, skubbe yderligere på i udviklingen af Danmarks bedste fodbolddækning, siger Peter Nørrelund i en pressemeddelelse.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Viasat eller Peter Schmeichel.