Ferguson: Klar til Barcelonas udfordring

Manchester United-manager Alex Ferguson er klar til en af de største udfordringer: Hvordan slår man Barcelona?

Guardiola jubler, Ferguson kigger forstenet på banen. (Foto: PA)
Guardiola jubler, Ferguson kigger forstenet på banen. (Foto: PA)

1-3-nederlaget i lørdagens Champions League-finale til FC Barcelona har for alvor sat tankerne i gang hos Manchester United-manager Alex Ferguson.

Skotten ved kort tid efter nederlaget ikke, hvordan mægtige Barcelona skal stoppes fremover, men han er klar til udfordringen.

Læs også:
TV: Se det bedste fra Barça-opvisningen
Barcelona snuppede Wembley-minde

Alle hylder Barcelona: 'Selv guderne klapper'
Barcelona-fest endte i blodig vold

- Det bliver bestemt ikke en nem opgave, men det er den store udfordring for os nu, og den er vi ikke bange for, siger Ferguson.

Nederlaget minder ham om et 0-4-nederlag til Barcelona i 1994.

Minder meget om dengang
Efter den lussing gik Ferguson også i tænkeboks og kom frem til, at vejen til succes var at bygge et hold op omkring klubbens egne talenter så som David Beckham, Nicky Butt og Paul Scholes.

- Lørdagens nederlag minder meget om nederlaget dengang. Vi blev også kørt over i 1994, men i de efterfølgende sæsoner forbedrede vi os meget, og nu vil vi også forbedre os i den kommende sæson, siger Ferguson.

Han vil ikke røbe, hvad det kommer til at betyde for United-holdet.

Læs også:
Magisk magtdemonstration af Barcelona
United-målmand: Én kamp for meget

Guardiola: Messi er den bedste nogensinde

Fast står det dog, at målmand Edwin van der Sar er fortid i klubben, mens rygterne også vil vide, at angriberen Dimitar Berbatov forlader United til sommer.

Berbatov var overraskende ikke engang på englændernes bænk til finalen, og det tolkes blandt en række engelske medier som et farvel til klubben.

Fodboldtosser på Facebook HER

0 kommentarer
Vis kommentarer