United kan sætte Champions League-rekord

Hvis Valencia ikke scorer mod Fergusons tropper i aften, bliver Manchester United det første hold der holder nullet i et CL-gruppespil

Valencia og Manchester United har før spillet drabelige opgør. (Foto: AP)
Valencia og Manchester United har før spillet drabelige opgør. (Foto: AP)

Både Manchester United og Valencia er videre fra gruppe C, så aftenens kamp er kun interessant omkring hvem der bliver etter i gruppen. United fører med tre point og vandt den omvendte kamp i Valencia med 1-0.

Og Manchester Uniteds træner sir Alex Ferguson vil gerne have en sejr og førstepladsen i gruppen - og sikkert også rekorden.

- Vi vil gerne vinde gruppen. Real Madrid fører sin gruppe, Barcelona fører sin gruppe og Bayern Munchen fører sin gruppe. Det er ikke sådan, at du er bange for at møde nogen af dem, men du vil gerne udsætte det længst muligt. Valencia vil helt sikkert prøve at voinde, så det kan blive en interessant kamp, siger Alex Ferguson ifølge dagbladet.no.