Benitez: Nu gælder det Europa League

Rafael Benitez giver skaderne skylden for Liverpools fiasko i Champions League

Tak for denne gang: Liverpool er færdige i Champions League. (Foto: Getty Images)
Tak for denne gang: Liverpool er færdige i Champions League. (Foto: Getty Images)

Skuffelsen lyste ud af manager Rafael Benitez, efter at Liverpool tirsdag aften snublede ud af Champions League trods en 1-0 sejr over ungarske Debrecen.

Inden skæbnekampen havde spanieren efterlyst et mirakel, men det udeblev, da Fiorentina med Per Krøldrup og Martin Jørgensen hjemme vandt 1-0 over Lyon.

- Vi skal være skuffede. Vi leverede det nødvendige arbejde, men desværre vandt Fiorentina, sagde Benitez til TV3+ efter slutfløjtet i Budapest.

Han giver de mange skader skylden for fiaskoen i mesterligaen.

- Vi har haft mange problemer med skader. Vi ved, at det ikke er let at ramme det maksimale niveau med så mange problemer, lød det fra den pressede manager, som ærgrer sig over nederlaget til Fiorentina og især Lyons sene scoring i kampen på Anfield tidligere i turneringen.

Nu skal Liverpool i stedet kæmpe om det knap så prestigefyldte Europa League-trofæ, og det er en opgave, som vil blive taget alvorligt, lovede han.

- Vores mål er at vinde den næste kamp. Alle trofæer er en udfordring, lød det fra Benitez.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere