Liverpool færdige i Champions League

1-0 over Debrecen var ikke nok til at sende englænderne videre til CL-ottendedelsfinalerne. Per Krøldrup og Fiorentina klar til avancement

Steven Gerrard og Co. må gå den tunge gang ud af Champions League. (Foto: Getty Images)
Steven Gerrard og Co. må gå den tunge gang ud af Champions League. (Foto: Getty Images)

Det har bare slet ikke været Liverpools sæson.

I Premier League er storklubben fra Anfield allerede håbløst efter rivalerne i titelstriden, og tirsdag aften røg 'De Røde' også ud af Champions League, selvom det lykkedes at besejre ungarske Debrecen med 1-0.

Inden opgøret havde Liverpool-manager Rafael Benitez luftet ønsket om et lille mirakel, men der var ingen hjælp at hente fra allerede kvalificerede Lyon, der tabte 1-0 i udekampen mod Fiorentina.

Dermed er Fiorentina og Lyon klar til ottendedelsfinalerne, mens det ligner en tur i den mere beskedne Europa League for Daniel Agger og holdkammeraterne.

Danskeren var trods den hovedskade, han pådrog sig i weekendens kamp mod Manchester City, blevet klar, og han kunne se unge David N'Gog bringe Liverpool foran allerede efter fire minutter.

Flere mål blev det ikke til på Ferenc Puskas Stadion i Budapest, men de tre point rakte ikke til videre avancement.

Hjemme i Firenze vandt Fiorentina, som havde Per Krøldrup på banen i 90 minutter og Martin Jørgensen i de sidste ti, nemlig planmæssigt over franske Lyon med 1-0, og dermed er italienerne videre til næste runde.

Fiorentina manglede - navnligt før pausen - ikke målchancer og havde blandt andet to afslutninger på træværket.

Det lykkedes dog kun at score på Juan Vargas straffespark, men det var også alt rigeligt for italienerne.

1 af 2 Juan Vargas fejrer sin scoring, som sender Fiorentina i ottendedelsfinalerne. (Foto: AP)
2 af 2 Steven Gerrard og Co. må gå den tunge gang ud af Champions League. (Foto: Getty Images)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere