Mourinho: Barca er bare bedre

Inter-træner José Mourinho erkendte efter nederlaget til Barcelona, at der var klasseforskel: 'Vi er langt fra at matche dem'

Mourinho erkendte efter Inters nederlag til Barcelona, at der var klasseforskel. (Foto: AP)
Mourinho erkendte efter Inters nederlag til Barcelona, at der var klasseforskel. (Foto: AP)

BARCELONA (Ekstra Bladet): Inter-træner José Mourinho må have haft det nogenlunde som Don Ø, da FCK-formanden i sidste uge skulle forklare, at et forventet plus pludselig ender i minus 254 millioner.

Du kan godt forsøge at komme med en hel masse forklaringer, men ingen lytter. For resultatet taler for sig selv, og José Mourinho forsøgte da heller ikke helhjertet at tale sit dårlige hold bedre, end det var på Camp Nou.

– For mig er det let at sige: De er et bedre hold, end vi er. Vi er langt fra at matche dem, hvad angår kvalitet, og de fortjente sejren. Men vi har stadig afgørelsen i egne hænder, sagde Inter-træneren, da han satte sig i den mørke træstol i presserummet under Camp Nou.

Se fakta og 'minut for minut' fra kampen her

Her håber han at komme tilbage. Og gerne i denne sæson.

– Hvis nogen siger, at vi kommer til at møde Barcelona i semifinalen, så er jeg mere end glad. For det vil betyde, at vi er kommet langt, og alt kan ske.

– Men hvis nogen spø’r mig, hvilket hold der er bedst, så kan jeg meget objektivt sige Barcelona, konstaterede Mourinho.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere